Rigtig glædelig jul allersødeste mennesker ♥
Vi skal holde jul hos Nikolajs søster og er så småt på vej derned. Lige så meget som jeg kan lide at holde jul selv, lige så dejligt er det at være ‘gæst’. Kunne abonnere lidt på andres traditioner. Og denne gang føles det i tillæg lidt som Kurts første, rigtige jul og jeg glæder mig sådan til at se hans lille, glade fjæs lyse op dagen igennem. Farmor, faster, fætter og kusiner, masser af yndlingspersoner for den lille fyr. Han bliver ikke til at styre.
Jeg går for alvor på juleferie nu og holder dermed også computer- og blogfri frem til en gang i starten af det nye år, så ville lige stikke hovedet herind og ønske jer en mægtig god jul OG et godt nytår.
Jeg håber, at I får en dejlig aften i aften også selvom den måske bliver helt anderledes og en del mindre end planlagt. Og at I får det bedste, mest lykkebringende nytår.
Mange, mange tanker og et ekstra stort kram til de af jer, der har én eller flere I savner eller for hvem julen er særligt ensom eller konfliktfyldt. Eller fuld af afsavn eller sygdom. I er i dén grad i mine tanker ♥
Jeg savner selv min mormor og far så meget i disse dage, det er som om, det bliver ekstra tydeligt, at de mangler på denne tid af året. Mange klem til de af jer, der har det lige sådan.
Og tak for jeres store omsorg og venlighed i forbindelse med Kurts sygdom og tak i det hele taget. For at I læser med, kommenterer og gør dette til et helt specielt, fint fællesskab ♥
Klem
Emily
Ps. Hvis man kigger årets Små ting igennem, er det et ret hyggeligt, lille tilbageblik på året der er gået her på domænet.
Pps. Det her er mit outfit hele juleferien ;) Kan I gætte filmreferencen?
Glædelig jul, sødeste Emily. Jeg “kender” dig kun herindefra (og dengang jeg sagde hej til dig på en cykel foran Magasin ?), men selv med det kuraterede kendskab ved jeg, at du er et godt, kærligt, varmt menneske. Jeg elsker at følge dig her, og jeg ønsker og håber sådan, at du og din familie – inklusiv din mor – får et 2021, der sparker 2020’s røv på alle områder.
En million juleklem og varme tanker herfra. ?❤️?
Glædelig jul, Holly! ??
Rigtig glædelig bagjul og et lykkebringende nytår til dig og dine.
Savnet er stort på denne tid – skal selv igennem anden jul uden min far. Men har heldigvis en skøn familie og en lille datter på 6 måneder der får mig til at smile!
Tak for at dele og for at skabe et varmt, hyggeligt og inspirerende univers herinde <3 Alt det bedste.