
Hermed en lille opsamling i anledning af det (ventede!) nye år. Jeg tænker, I er andre, der også planlægger en god og festlig – omend lillebitte – nytårsaften? Sådan en med lidt ekstra godt at drikke og spise. Og definitivt en med glimmersko! Også selvom den måske mest kommer til at foregå i sofaen. Sådan er vores planer i alle tilfælde. En rar aften med et enkelt vennepar, der er i vores ‘Corona-cirkel’. Bobler og hygge og lækkerier og knas.
Det her år har på så mange planer (især det personlige, med både min mor og Kurts sygdomsforløb) været hårdt og træls. Men det har også rummet umådelige lykkestunder og nu skal det under alle omstændigheder ‘ringes ordentligt ud’. Og så skal det nye år, som allerede må være i knæ under forventningspresset haha, hilses velkomment med manér.
Så jeg har gravet lidt i arkivet og fundet gode nytårssager fra bloggen frem fra de forgangne år.
Hvad skal I lave til nytår?

Gode drikke: Drinks, cocktails og mocktails.

Snacks: Kanapéer til nytårstalen.

Bobler: Hvilken slags hvornår og hvordan.

Dessert: Pavlova-krans med eksotiske frugter.


Til midnat: Kransekagetårn.

Til dagen derpå: 10 sunde(re) opskrifter til tømmermændende.

Til det nye år: Forsæt, drømme og intentioner. Måske man kan finde inspiration i Mine nytårsforsæt for 2020. Nogle af dem er lykkedes ret så godt. Andre not so much, haha. Skal nok lave en lille status, når jeg udgiver mine forsæt for 2021 i starten af det nye år.