
Fjällräven og Chanel. Det beskriver nok egentlig min stil og mine præferencer meget godt ;)
Tilsat en trenchcoat, lidt franske striber og de evigt gode Levi’s 501’ere og så har man opskriften på min foretrukne forårsuniform. Hov, og Converse All Stars selvfølgelig.
En no brainer og en klassiker-kombi. Måske undtaget Fjällräven-hut, men altså, det er så mit personlige touch, hehe.
I sidste og denne uge har jeg forsøgt at klemme så mange mini-dates med København (og venner) ind som overhovedet muligt. Og jo, jo jeg ved godt at Hovedstaden kun er 45 minutter væk fra vores nye hjem og jo, jo jeg kommer til fortsat at trisse rundt på stenbroen i tide og utide.
Men det bliver som gæst og ikke bare sådan lige (helt så) spontant. Så jeg har i denne uge blandt andet nydt en spontan kaffedate på Amalienborg Slotsplads (foreviget på disse billeder), middag med veninder på Bryggen, en fotoaftale ved Marmorkirken og sidste omgang udendørstræning på Langelinie ekstra meget med det in mente.
Og i skrivende stund er Nikolaj og jeg på vej ind at spise frokost på hans yndlingsrestaurant i anledning af hans fødselsdag. Heldige mig. På date med både Drømmemanden og København ♥
reklamelinks: Frakke Arket (lignende her)// Kasket Fjällräven// Bluse Sézane// Bukser Levi’s// Taske Chanel// Sko Converse





