Et lille stolemirakel

Der er sket noget ret så vidunderligt på mit hjemmekontor. For ikke nok med, at jeg nu har ‘eget’ kontor igen efter vi er flyttet (Nikolaj arbejder fortsat en del hjemmefra, men nu har vi hvert vores rum, halleluja!), så har jeg også fået en magisk stol. InCharge hedder den og det er præcis, sådan jeg føler mig, når jeg sidder i den.

Ok, magisk er måske lige trods alt at være lidt for god ved den, men for mig er den et lille mirakel. For første gang nogensinde føler jeg, jeg sidder godt, sådan rigtigt godt, mens jeg arbejder. Uden at jeg har en oplevelse af, at jeg ryger for langt tilbage eller ‘er ved at blive kastet af’ stolen, som jeg ellers (mærkværdigvis) har en oplevelse af, med de fleste gængse kontorstole.

Lige så vigtigt, så sidder jeg ordentligt og uden at falde sammen eller læne mig tilbage. Faktisk føler jeg, at både core, ryg og resten af min krop er aktiveret på en god måde, men uden at det er ubehageligt (som på en taburet) eller noget, man kan kun gøre i kortere perioder ad gangen (som på en pilatesbold).

En elegant stol, hvor man faktisk er i bevægelse mens man sidder ned OG således styrker kroppen imens.

Jo ældre jeg bliver, jo mere opmærksom bliver jeg på at undgå skader og smerter og udover decideret træning og bevægelse, så føles det, at sidde ordentligt – især når jeg har lange kontordage – som den bedste prævention mod den der ‘træt i lænden’-fornemmelse, som ellers i ny og næ rammer mig her på den gode side af 35.

Og så føles det endnu vigtigere, nu hvor jeg er gravid, at sidde på en god og stærk måde. Da jeg var i slutningen af min sidste graviditet, sagde min jordemoder til mig, at det var vigtigt, jeg ikke bare lænede mig tilbage i sofaen med en hånd og en kop kaffe på maven, hvis jeg ville have en god fødsel. At jeg skulle sætte mig på gulvet så meget jeg orkede, stå og gå en masse og sidde ret og rankt, når jeg sad på en stol. Noget med hvordan barnet stiller sig i bækkenet. Jeg syntes egentlig det var lidt skrapt, for det eneste jeg havde lyst til på daværende tidspunkt, var at læne mig tilbage. Men altså, hun underbyggede med et studie og tegnede og forklarede, og jeg kunne godt se en mening med det. Så det føles dejligt nemt, at Dynamo-stolen gør lidt af arbejdet for mig denne gang. Og man kan jo lige så godt starte tidligt. Så ved jeg i det mindste, at jeg har siddet på en god måde, mens jeg var på kontoret. Og så er der måske også plads til at læne sig lidt tilbage i sofaen efterfølgende. Balance og sådan ;)

Hvis du også har lyst til at sidde dig stærkere på en smuk InCharge fra Dynamostol designet af Nanna Ditzel, så kan man faktisk prøve den helt gratis i 14 dage. Ønsker du efterfølgende at beholde stolen betaler du efter de 14 dage. Ellers er det gratis.

Der findes i øvrigt også andre stole fra Dynamo med samme egenskaber i andre prisklasser, hvis InCharge er lidt for pebret. “Prøv gratis” gælder for alle stole.

Få 10% rabat med koden EMILY10 her hos Dynamostol. Rabatten gælder til og med 31. december 2021.

Når man køber designer og customizer man i øvrigt selv sin stol, så man kan få en, der passer præcis til ens indretning. Så fint.

(Visited 3.459 times, 1 visits today)

Skriv en kommentar

5 Kommentarer

  1. Flot og god stol :-)
    Og er du gravid igen, det er en dejlig nyhed – stort tillykke til du og familien :-)

  2. Hvad størrelse har du valgt. Jeg tror jeg ligger lige imellem lav og mellem. Jeg er 161 cm.

    1. Min er mellem. Jeg er 164 :) Ellers er jeg mere end sikker på, de vil hjælpe dig hos Dynamos kundeservice. Kram

  3. Hej Emily. Tak for info. Anbefaler du den med gribebøjle? (Bruger man den).. Og har du tilfældigvis stadig en rabatkode (Kan se, at den er udløbet). På forhånd tak.

    1. Jeg synes personligt gribebøjlen er praktisk, men da den ikke skal forveksles med et ryglæn og man derfor ikke bruger den, når man sidder ned på stolen, så er den ikke nødvendig som sådan. Nej, har desværre ikke længere en rabat. Men tror stadig at tilbuddet om at teste den 14 dage kvit og frit gælder :)