
Lige om lidt sidder jeg i et fly på vej mod Afrika. Jeg skal tage del i et spændende projekt, som jeg glæder mig helt vanvittigt til at fortælle jer meget mere om på et senere tidspunkt. Jeg er mægtig spændt, men for at være helt ærlig også lidt nervøs. Jeg skal alene afsted (eller sammen med nogen, men ingen jeg kender) og der er masser af nye og ukendte oplevelser, steder og mennesker i vente.
Jeg har planlagt en masse indlæg til jer mens jeg er væk og måske kommer jeg også til at kunne opdatere lidt dernedefra, men hvis jeg ikke lige er så vaks til at svare på kommentarer eller mails, så ved I hvorfor. Håber I vil være lige så gode til at hjælpe hinanden, som I plejer :)
Pas godt på jer selv og på bloggen mens jeg er væk, vi skrives igen inden længe <3







