Først et billede af Hugo mops-hvalp (og mit tilsyneladende gigantiske knæ), der er dygtig elev på mit søndagshvalpehold. Jeg bliver helt glad af at se på hans lille flade ansigt, så tænkte at han kunne sprede lidt glæde denne grå mandag morgen. Og apropos gråt, så er jeg stor fan. Tøj, sko (specielt ruskind), maling til vægge (jep, har en helt mørkegrå entre) og sågar sengetøj. Men gråvejr? Nej og slet ikke i de rå mængder, der har været på det sidste. Jeg er heldigvis ikke ramt af vinterdepressive tendenser og bliver egentlig heller ikke i dårligt humør af regnsjask. Jeg bliver bare gennem-ærgerlig over, at jeg ikke kan være så meget udenfor som jeg gerne vil. For så meget praktiske gris og ‘det er bare et spørgsmål om den rette påklædning’, er jeg heller ikke. Hader at blive våd. Tænk hvis man smeltede? Det gør mascara i al tilfælde og Dior Show er bare pænere på vipper, end i strimer ned ad kinder. Og uanset mængder af Goretex, får jeg kruset hår af støvregn. Jeg bruger en hel del tid og ret mange halvdyre produkter på at få mit Ronja Røverdatterhår medgørligt, så det er lidt min akilleshæl.

I går var der helt stille på bloggen. Led af en herlig, happy søndagsapati efter at have været dygtig mojito-drikker (i pallietjakke) på Kassen i lørdags. Blev næsten (også kun næsten) helt starstruck da Nick fra Paradise Hotel materialiserede sig ved siden af mig – i baren på Kassen altså, ikke i min søndagsapati (uh, det kunne have været stygt). Tror altså at han går med make-up… Sådan er livet så uretfærdigt, Mille møder Ed Westwick når hun er i byen og jeg må nøjes med Paradise Nick, tsk tsk hrmph! Efter Kassen fik jeg selskab af min Mr. Big, der garanteret læser med, så don’t flatter yourself, og som nok også mere er en Berger når det kommer til stykket, hmm… eller Aidan nu når jeg tænker over det (bare fordi det vil pisse ham af, hehe, der er tilsyneladende ingen mænd, der gerne vil være en Aidan). Vi endte på meget tilrøget værtshus med meget beruset, shot-uddelende bartender på Jagtvej, lovely.