jakke Yvonne Laufer for Muuse// lædernederdel Second Female// støvler Vanessa Bruno
Tusmørkebilleder fra i mandags i verdens pæneste blazer. I min – det kommer næppe som en overraskelse – alleryndlingsfarve. På job i øvrigt. Der fylder en hel del lige nu og derfor er alle mine gode intentioner om omfangsrige postkort og guides til Singapore, før- og efterbilleder af mit lille soveværelsesindretningsprojekt, opskrift på grønærtesuppe, tilbageblik på sidste år og 117 andre indlæg, jeg gerne vil skrive og som jeg har taget billeder til, lidt på standby. Men jeg prøver at lade den dårlige samvittighed være og sige, at hver ting må komme til sin tid. Og at jeg altså skal gå i seng og sove om aftenen. Før kl. tolv. Hvilket jeg har været ret så dårlig til tidligere. Fordi der er så meget jeg gerne vil nå.
Hvilket egentlig får mig til at føle mig ret så heldig og glad. Jeg har så meget energi og så stor appetit på det hele. Så skal jeg bare blive bedre til det med balancen, men det kommer lige stå stille synes jeg. Og har heldigvis nogle gode mennesker til at minde mig om at tage den lidt med ro, når jeg ikke selv kan finde ud af det.
I går havde jeg en fabelagtig dag, der startede med morgenbesøg af en fotograf og journalist fra et af de danske boligmagasiner jeg bedst kan lide, der skulle forevige (dele af) pigekollektivet. Ret så skægt og hyggeligt, men også lidt af en forberedelsesproces. Til gengæld er her virkelig rent, pænt og ryddeligt nu og fuldt af friske blomster ;) Efterfølgende var jeg henne at stemme (og blive rørt, det gør jeg altid når jeg stemmer. Rørt på en glad og taknemmelig måde) og siden på arbejde, hvor vi holdt pressearrangement for Davines, der laver ultrapæne og ultragode sager til håret. Afslutningsvis nød jeg en hyggelig middag i selskab med nogle virkelig seje og kloge damer* og følte mig meget priviligeret, da jeg efterfølgende cyklede fra Østerbro, gennem København og hjem til Amager med en boblende, glad fornemmelse i maven. At tænke sig at man kan være så heldig…
* de seje damer er alle et besøg værd og I finde dem her (Sine), her (Linda), her (Julia) og her (Anne).
ENGLISH RECAP: Happiness in the form of a perfect, pink jacket.


