Små ting

{Smukke, selvom de synger på sidste vers}

Små rarheder og herlige øjeblikke fra den forgangne uge, der var et lidt pudsigt (men dejligt) miks af fest, ferie, lidt arbejde, den hyggeligste tømmermandsdag 1. januar med de bedste piger, et par ture ud at spise og også en tur på museum og i biografen. Når nok ikke helt så mange fornøjeligheder i denne uge, nu står den nemlig for alvor på bogskrivning og arbejde generelt, men det bliver (forhåbentlig) også hyggeligt.

I dag har været så fin og det var slet ikke tungt at komme igang igen, hvilket jeg ellers havde frygtet lidt. Ferien havde åbenbart gjort underværker for motivationen og lysten til hverdagsliv :) Startede tidligt med løbetur (i mørke, gys) med Penny og har indtil videre haft en yderst produktiv dag i det lille hjemmekontor. Jeg kører på et par timer endnu og så står den på godt selskab, True Detective og surt slik.

Har jeres første arbejdsdag efter ferien (hvis det da var den første) været ok eller var det hårdt at komme op i morges?

ENGLSH RECAP: The little things that made the past week (even) better. A beautiful bunch of roses, the Paula Modersohn-Becker exhibition at Louisiana, two new health books, my NYE dress from H&M, a trip to my old neighborhood and some really delicate pizzas.

{Paula Modersohn-Becker udstillingen på Louisiana, der er anbefalelsesværdig, både pga. de i samtiden kontroversielle og nyskabende nøgenstudier, men også stillebenerne, som jeg især var vild med}

{To gode bøger, hvis du vil leve lidt sundere eller slankere i 2015. Ditte Ingemanns Low Carb og Michelle Kristensens Mission Sund}

{Min nytårskjole (fra H&M!) og yndlings-dance-move}

{Gensyn med Amager Strandpark (som jeg stadig savner) i går}

{Før-nytårsfejring med veninder med sprøde pizzaer og cocktails hos Neighbourhood}

(Visited 2.876 times, 1 visits today)

Skriv en kommentar

25 Kommentarer

  1. De stilleben er da også så meget dig, i hvert fald det valgte, med douce farver og smukke former. Den udstilling skal da ses.
    Hverdagen er indledt med absolut nejhat på. Møder, nørderier ved computeren, det er Ubegejstret, mens sofa- og instagramsurfing opleves som langt mere tilfredsstillende. Gudskelov er begyndelsestempoet moderat, men begejstringen, modsat dig, også moderat

    1. Ja, ikke? Det gad jeg virkelig godt have hængende derhjemme!
      Ævs, håber begejstringen indfinder sig snarest :)

  2. Jeg startede allerede op med et par vagter mellem jul og nytår, men overlevede sgu også ;) Det er altid værre i tanken, end i udførelsen synes jeg :D
    Godt du fik en god opstart på job.

    – Anne

    1. Ja, ikke? Men sådan synes jeg egentlig det er med så mange ting. Altså alt det man ‘lige skal tage sig sammen til’ selvom det så viser sig at være rart og givende, når først man er i gang :)

  3. Åh sødeste Ems hvor er det dejligt, at din første dag tilbage på arbejde har været god. Bare det var mig! Jeg startede egentlig dagen med overskud og ok humør trods alt for lidt søvn, men må erkende, at min nuværende job(vikariat) ikke længere er drømmejobbet. Der skal altså være en vis glæde, før at man får overskudet. Så nu er jeg lige vågnet. Tre timers uplanlagt middagslur. ØV! Det er vist meget godt, at jeg er ved at uddanne mig videre… Vi prøver igen i morgen :) Kram

    1. Tak :) Og ja, der er heldigvis altid en ny dag bagefter, til at gøre det bedre/anderledes. Pøj pøj med det :)

  4. Alt for tidligt, alt for hurtigt, alt for mørkt, alt for koldt !!! Øv øv …. Vil have ferie igen og arbejde hjemmefra i hyggen ( misundelse er en grim ting ) ….. Dejligt med ‘små ting’ i en grå lang januar …. :))

    1. Avs… Ja, lige nu er det altså meget rart det med hjemmekontoret. Lover mange flere små ting til at forsøde januar :)

  5. Årgh, jeg vil såååå gerne komme ordentligt i gang med det der 2015 alle taler så meget om. Det er bare drønsvært, når man bliver ved med at lægge syg :/

    Virkelig et smukt billede fra strandparken. Så fint ramt (:

  6. Åh Emily! Jeg elsker simpelthen dine “små ting”. Jeg sad og var lidt trist, men så læste jeg dit indlæg og vupti – så var alle de negative tanker langt væk. Du forstår virkelig at gribe de bedste øjeblikke, se alle de små finheder og så laver du de skønneste stillebens! Jeg er fan ;-)

    1. Åh det er jeg til gengæld rigtig glad for at høre! Dejligt at det smitter. Håber det også varer ved :)

  7. Jeg startede op efter ferien i fredags, men sådan er det jo, når man går på uni ;) Godt det ‘bare’ er en femdages eksamen :)

  8. Hvor er den nytårskjole bare flot Emily! Hvor meget har den kostet og hvilken afdeling fra H&M er den fra? Er helt forelsket i den :D