skjorte Rails// shorts H&M// taske Balenciaga// smykker Trine Tuxen & Julie Sandlau//loafers Trines Wardrobe x Bianco (gamle)
Hvis I følger med på Snappen, har I nok set, at jeg stort set bor i denne skjorte. Og bare rolig, den bliver altså også vasket ind imellem ;) Men den er så blød, så blød, at det føles som at gå rundt i pyjamas. Og når den så samtidig er pæn og cool, så er det måske ikke så underligt, at jeg egentlig bare helst kun vil gå med den for tiden.
Den har primært været i spil med denimshorts og Birkenstock’s, men tænkte, at det var på tide at gøre sig bare en anelse mere umage på påklædningsfronten og tilsatte derfor et par loafers, så det blev en tand mere tjekket. Synes altid den der transition fra sommertøj (læs: bikini-shorts-tee el. løs kjole) til en mere passende arbejdsgarderobe er lidt svær.
I dag skal jeg ud på messen på CIFF og efterfølgende til modeugens sidste show og fest for mit vedkommende for denne gang og så glæder jeg mig ellers helt umanerligt meget til weekend med bryllup, housewarming og sidst men ikke mindst afslapningssøndag.
Ps. Kig endelig ind forbi senere, hvor jeg løfter sløret for min essie-kollektion <3 <3 <3
Foto: Luka Roné







