kjole Gestuz// bælte vintage// taske by Malene Birger// pumps Isabel Marant (gamle)// jakke Asos
Jeg var jo en lille smule i tvivl med den camouflagejakke, men den har været sommerens mest benyttede overtøj og jeg holder altså rigtigt meget af den efterhånden. Den er god til hundelufteture (man ser intet snavs på den), den er et hit til at dresse noget meget feminint ned og den kan også gøre noget ellers lidt anonymt interessant.
Der er to tommelfingerregler jeg går efter, når jeg har den på: Enten kombinerer jeg den med noget super feminint som her eller også tager jeg den på sammen med noget farvet/mønstret og gerne lidt fjollet. Dér synes jeg camouflageprintet fungerer strålende, når det bliver parret med kontraster og dermed blødgjort. For det er nu engang et pænt print. Og pæne print er jeg altså stadig en hund efter, selvom jeg er blevet lidt mere afdæmpet med alderen.
Foto: Luka Roné