Den sødeste gave

I mandags fik jeg simpelthen den sødeste (noget forsinkede) fødselsdagsgave af en af mine barndomsveninder. En illustration af Penny! Veninden har selvfølgelig også selv hund, ellers synes man måske sådan noget er skørt, men for mig var det altså den bedste gave, jeg kunne tænke mig.

Så naturtro og så lig originalen og med helt samme udtryk, at jeg straks fik tårer i øjnene, da jeg pakkede den op. Skal have rammet den ind og have fundet en æresplads, hvor den kan hænge fint.

Synes det er så fin en gaveidé, hvis man kender en skør hundemor (eller selv er en), så det må jeg lige tippe jer om. Hende der har malet Penny, finder I lige her.

 

Skriv en kommentar

16 Kommentarer

  1. Som skør hundemor med mangler på ønskelisten ryger den rent hjem – er vild med idéen! Og hvor hun bare fin :-)

  2. Det er jo den FINESTE!! Ej, jeg kan godt forstå, at du var rørt. Skal straks på min ønskeseddel. Hilsner fra en Jack Russel hundemor :)

  3. Hej Emily

    Hvor er jeg glad for, at du er blevet så glad for hende :) – siger den glade maler.
    Det betyder rigtig meget for mig, at høre at mine malerier bringer glæde :)

  4. Meget meget flot lavet, forstår godt det satte gang i dine følelser :-)
    Din hund må bestem have en æresplads.
    Det har vores dyr også herhjemme.
    Aften hilsner:-)

  5. Ej, hvor skægt! Jeg følger hende allerede på Instagram og havde godt set at hun lavede portrætter af kæledyr og havde også virkelig overvejet det, men med 5 hunde kunne det nok blive en lidt halvpebret fornøjelse. Det må blive til et punkt på ønskesedlen på et tidspunkt, for hun laver virkelig SÅ fine ting ❤️

  6. åh hvor skønt, det ville også varme mit hundemor hjerte… men det kræver hun har et ordentlig foto at male efter, og sorte hunde er ikke nemme at tage billeder af.

  7. Sikke et fint maleri! Apropos Penny, så er jeg meget nysgerrig på, hvordan du har indrettet dig med hundeting (man ser aldrig noget af den slags på dine billeder). Jeg synes, det kan være meget svært at finde pæne ting som hundekurv, mad- og drikkeskål, legetøj osv., og ville blive mægtig glad for et inspirationsindlæg engang. Og hvis du skulle ligge inde med et par gode rengøringstips til livet med hund, så ville det heller ikke være at kimse af😉