Kom med til modeuge i New York

Er I klar på den helt store tur rundt i New York til modeuge sammen med mig? For at kigge på trends for det kommende efterår og mærke den dér helt særlige stemning?

Voilà! Here we go.

Inklusiv lidt stjernedrys og krydret med hyggelige (og knapt så fashionable) pauser.

Se det smukkeste håndværk fra første række til modeshow og kom med backstage for at lure på makeup, negle (der var smæk på her med både nail art og farver, hurra!), virak og skægge typer.

Tag med mig til crossfit med Adriana Lima som instruktør. Og lad os drikke en kaffe sammen i solskinnet på Lafayette Street og tage til cocktailfest om aftenen og kigge ud på verdens mest berømte skyline, i byen der aldrig sover.

Frakke | Rag & Bone
Tee | Ganni (her i rød)
Nederdel | Mango
Sneakers | Adidas
Negle | essie i ‘really red’
Taske | Leowulff

 Backstage til Jonathan Simkhai. Nails, makeup, hair. Action!

Et af 3 neglelooks til Jonathan Simkhai. essie i farven ‘midnight cami’.

Showtime.

Og kendisspotting.

Favoritlooket til Jonathan Simkhai.

Altså hvis vi ser bort fra hr. Simkhais eget look.

Uden mad og drikke…

Backsstage til Self Portrait. Så flot makeup kreeret af legenden Tom Pecheux og realiseret af Maybelline-teamet.

Self Portraits show var mit yndlings. Havde lyst til at hoppe i stort set hver eneste outfit. Der på én gang var klassisk og nyskabende.

Makeupartister og hårstylister byder ofte på en inspirerende, personlig stil.

Her vores egen Marie Thomsen, der er på Maybelline-teamet under NYFW og som bl.a. lagde makeup til La Perla, Self Portrait og Public School.

De flotteste, men også mest avancerede negle kunne man opleve til Christian Sirianos show.

Tynde streger i en art bølgeform i hhv. farverne ‘leggy legend’ og ‘splash of grenadine’ blev lagt ovenpå to lag af den bordeaux ‘carry on’. Ovenpå hele herligheden blev der lagt et lyserød glitter, ‘a cut above’ og afslutningsvis et ‘good to go’ topcoat for masser af shine.

Så smukt. Og absolut værd at prøve af derhjemme for de tålmodige.

Med posen fuld af M&M’s med peanutbutter og andre nødvendigheder.

Godmorgen New York!

Crossfit med supermodel og Maybelline it girl Adriana Lima i Dogpound Fitness? Ja tak!

Hun var så sød og meget, meget morsom ikke mindst. Det samme var hendes personlige træner Kirk Meyers (til højre). Men det var nu stadig et liiiiidt angstprovokerende foto at få taget…

Det blev dog belønnet med en super crossfit-time og så var alt godt igen.

Lige indtil gruppebilledet. NYFW Crossfit Class of 2017.  Havde tydeligvis ikke fået ‘hav nu godt med makeup på til din workout’-memo…

Pæn, pæn nailart til Tanya Taylor. Trenden med negative space altså mere eller mindre bar negl og en eller to enkle, grafiske detaljer var gennemgående. Her er der brugt essie i farverne ‘au naturel’, ‘bahama mama’ og ‘smokin’ hot’ i et moderne take på den franske manicure.

Kaffepause.

Frakke | Rag & Bone
Strik | Aiayu
Jeans | Mother
Støvler | Mango
Negle | essie i ‘cocktail bling’
Taske | Mansur Gavriel

essie-teamet tryller backstage hos Jenny Packham.

Resultatet. De diagonale detaljer er lavet med farverne ‘master plan’ og ‘smokin hot’. Er vild med den slags diskret og sofistikeret nail art.

Jenny Packham. Til bal på slottet anno 2017.

It takes a village…

Smukkeste detaljer til Jenny Packham. Og Askepot der er ved at tabe sin sko.

På vej til Maybelline cocktail party.

Kjole | H&M (her i zebraprint og her i skjorte)
Pumps | Zara

Tøsehygge retur på hotellet.

Godnat fra New York <3

Skriv en kommentar

20 Kommentarer

  1. Ej, nu vil jeg jo også til New York! Hvor ser det dejligt ud – og no worries med crossfit billedet, hvilket type mennesker tager egentlig også make-up på til træning ;)

    1. Det kan jeg varmt anbefale, en af de allerfedeste byer synes jeg. Haha… du er sød ;) Klem Emily

  2. Sikke en skøn tur og tak for kigget. Jeg tror at du er helt fænomenal til at “udnytte” de muligheder du får i livet. Selvom du nok egentlig snarere selv skaber disse muligheder. Det er en sand fornøjelse at følge med på sidelinjen.

    1. Det var vel nok bare pænt skrevet Mette. Tak <3 Tænker at det nok lidt er en kombination af de to ting, men ja, dejligt at du ser det fra begge sider. Og ikke mindst DEJLIGT at du er glad over at følge med. Mange kram Emily

    1. Selv tak og hyggeligt at du ville med ;) Og det kan du tro, at jeg også har. Må hjem og have gang i den lille neglesalon ;) Knus Emily

    1. Dejligt at høre Lykke. Måske jeg prøver kræfter med et par af dem og lægger op, men når nok ikke dem alle ;) Er der et særligt du tænker på, for så vil jeg gerne beskrive trin-for-trin hvordan det er lavet, så du selv kan prøve det af :) Knus Emily

  3. En kommentar der slet ikke relaterer sig til indlægget (som ellers også er fedt, sjovt at se alle backstagebillederne!).

    Jeg ville bare lige rose dine nylige indlæg lavet i samarbejde med cheasy. Jeg synes virkelig de er SÅ gode og meget inspirerende. Jeg er selv lige i starten af 20’erne og nok lidt i den alder, hvor man begynder at tænke over hvilken krop man gerne vil have med sig resten af livet. Jeg har besluttet mig for en sund og stærk én! Men for en der aldrig har dyrket sport og blev grinet af i idrætstimerne, så er det altså overraskende grænseoverskridende.

    Så jeg synes det var så rart at læse om din succes med de små, men sikre skridt, og blive inspireret af dine fornuftige tanker. De giver mig rigtig meget gå-på-mod og blod på tanden til at give den gas til boksning, yoga og på cykelturene frem og tilbage fra uni :) Du er simpelthen for sej, synes jeg.

    Stort kram fra Århus!

    1. Kære Josefine,
      Det bliver jeg meget, meget glad over at læse. Tak for at du gav dig tid til at skrive den kommentar. Og hvor er det en god beslutning, du har truffet. Heldigvis behøver man ikke at lade manglende fysisk formåen stå i vejen. Tro mig, du bliver bedre og bedre, jo mere du prøver og bruger din krop og til sidst er det dig, der ler ;)
      Apropos dette indlæg, så var vi jo til en crossfit time i New York. Det var sådan en fed fornemmelse, at jeg faktisk mestrede alle øvelserne og havde styrken til dem. Og jeg plejer ikke at dyrke crossfit, men eftersom jeg træner en masse forskelligt og er blevet mere kropsligt intelligent, så var det ikke noget problem at mestre noget nyt. Sådan havde det ikke været for nogle år siden. Så sejt og godt at du er i gang! Og det er det bedste tidspunkt du gør det på.
      Hvis man investerer en masse i sin krop/kondition og især styrke, når man er i starten af tyverne, kan man have glæde af det resten af livet.
      Kram lige tilbage <3

  4. Hej det ser bare så godt ud og elsker at følge med :) kommer der på et tidspunkt en guide til oplevelser og steder at spise i new York ?:)