Med under to uger til 1. december synes undertegnede julegris ikke det er et sekund for tidligt, at starte lidt julerier herinde. Jeg venter endnu lidt med at pynte op herhjemme. I alle tilfælde indtil næste weekend. Hvor jeg i øvrigt skal på julemarked i Skåne, måske jeg også finder lidt fint pynt dér.
Generelt forstår jeg mig ikke på ‘årets julefarve’ og lignende fikse idéer, der skal få os til at skifte hele julearsenalet ud. Min jul må godt være nogenlunde ens år efter år. Det er jo netop hyggeligt at hente julekassen op fra kælderen og gense al julepynten. Det er deri traditionerne bl.a. ligger for mig. Når det er sagt, så er jeg stadig relativt ny i disciplinen ‘jul i eget hjem’, så derfor er der også stadig plads til at udvide lidt, når det kommer til julekugler og deslige.
Men jeg vil prøve at holde mig fra alt for meget bras. Nikolajs adventsgaver bliver noget han virkelig mangler eller noget hjemmelavet og jeg vil se om min familie vil være med på at vi skruer lidt ned for mængden af gaver (det kan virkelig stikke helt af), det skal ikke være kedeligt eller med afsavn, men det må godt være med lidt større omtanke. Kunne det ikke være sejt, hvis 2018 blev året hvor vi IKKE slog sidste års julesalgsrekord i merforbrug? En i sandhed meget kedelig rekord at slå. Hvis man gerne vil have inspiration til en lidt mere bæredygtig jul, så kan jeg varmt anbefale nr. 14 nedenfor. Et helt magasin spækket med tips og idéer til en lidt grønnere jul.
Jeg overvejer sådan et juletræ i potte i år. Altså et, der ikke er blevet fældet og med jord på. Er der mon nogen af jer, der har erfaring med det? Kræver det, at man har en have at plante det ud i efterfølgende? Eller kan det mon klare sig på altanen og så bruges igen til jul næste år?
Reklamelinks:
- Adventskalender fra Moshi Moshi Mind (de har også en ret fin julekalender)
- Sarah Skarums Julebog af Sarah Skarum
- Støbejernsgryde fra Le Creuset
- Pudebetræk med julemotiv fra H&M Home
- Unikke og bæredygtige julekugler fra Sissel Edelbo
- Duftlys fra & Other Stories
- Udstikkere til småkager fra Meri Meri
- Gavepapir fra Monograph
- Rund lysestage fra Ferm Living, smart at den kan bruges som adventskrans hvert år, men alligevel ændres i udtrykket hvis man vil det, ved at binde gran, blomster eller lignende på.
- Juletræspynt fra House Doctor
- Kalenderlys af sojavoks og Svanemærket stearin fra Åbenlys
- Te-julekalender fra Tante T
- Til-og-fra-kort fra Monograph
- Magasin Sustain Yearly Jul af Sustain Daily
- Nisse fra Studio Arhøj
- Glas med struktur og guldfarvet kant fra H&M Home
