Små forandringer med stor effekt

Mit efterårsindretningsprojekt herhjemme går stødt fremad. Der er kommet gardiner op (efter 2 år, flot!?), jeg har flyttet lidt rundt og opdateret i stuen , nogle af planterne har fået nye rum at bo i og nu har især soveværelset også fået en lille tur i form af nyt på væggene.

Det er herligt, at det nu føles nyt og friskt (og meget hyggeligt i tillæg), samt tilfredsstiller øjets behov for forandring. Men uden, at jeg har skulle ud at købe en masse nye ting. At man blot ved at rykke lidt rundt, gentænke det man har og bytte ud med et par nye plakater kan skabe et helt andet udtryk. Det kan jeg godt lide.

For jeg er ret trofast. Både når det kommer til mænd, makeup og møbler. Jeg bryder mig ikke om alt for mange midlertidige løsninger eller om at skifte ud hele tiden. Jeg vil hellere løbende lægge lidt til, spare op til det vi virkelig ønsker os og tænke indretningsløsningerne igennem.

Men hvad gør man så, når fornyelsestrangen alligevel melder sig (for det gør den altså, mere frelst er jeg heller ikke ;)), men man af flere årsager (hensyn til miljø, økonomi, glæde over det man allerede har) ikke lige skifter hele molevitten ud?

Man rykker lidt rundt. Bytter om.

Får en grøn plante, der kan vokse sig fin og stor eller måske endda klatre lidt.

Eller også hænger man noget nyt på væggene.

Flotte, nye plakater er ikke den vildeste frås, men ikke desto mindre kan det give et helt andet udtryk og er en hurtig, nem og ikke mindst budgetvenlig måde at pifte op på.
Således har vi fået nyt i rammerne herhjemme i soveværelset og over barvognen.

Plakaterne er fra Desenio og hvor vi før har haft sort/hvide og mere grafiske billeder, havde jeg lyst til et lidt rundere og blødere udtryk både hvad angik motiv og farver.

 

Rabatkode
Fra i dag 2. oktober og til og med d. 4. oktober kan I få 25% rabat på alle plakater hos Desenio med koden emilysalomon25
Vær opmærksom på at koden ikke gælder rammer, ophæng og plakater markeret ‘handpicked’.

Alle billeder er fra Desenio, der har et stort udvalg af smukke plakater, ligesom de har masser af rammer.

Pink Oysters Pattern One plakat  – Diana Sketch plakatNYC plakat – Lidt mere blødt og feminint end hidtil. Og så er det også hyggeligt at have en bid af en af yndlingsbyerne hængende over sengen.

Biarritz plakat – minder mig om dejlige ture til Sydvestfrankrig og surf i det hele taget. 

(Visited 4.806 times, 3 visits today)

Skriv en kommentar

4 Kommentarer

  1. Sig mig – den plakat over barvognen – var det ikke den lyserøde med en donut og “girls are awesome”? Jeg har ledt forgæves efter den. Er det tilfældigvis en du vil sælge (til mig) måske :-).
    Og tak for en fin rabatkode – jeg må lige ind og snuse lidt….

    1. Jo det er helt rigtigt husket. Den er vi dog fortsat meget glade for, den har bare fået lov at bo et andet sted for nu. Klem Emily