Om energi

Jeg havde høje ambitioner for den nyligt overståede weekend. Der var faktisk ikke det, jeg ikke skulle. Jeg skulle til yoga, jeg skulle bage, jeg skulle løbe, jeg skulle indhente og forberede en masse arbejde og så skulle jeg strikke, nusse min hund på maven, gøre hele hytten ren og se veninder og lidt til.

Det eneste jeg kan tjekke af på den liste er, at jeg har nusset Penny på maven. En hel del endda. Ej, ret skal være ret, jeg hyggede mig også gevaldigt med et hold veninder i går eftermiddags. Dog med mig på langs i sofaen det meste af tiden. Men ellers har jeg ikke lavet en disse. Nada. Nul. Niks.

Jeg var simpelthen bare så træt. Og trængte til at slappe af ovenpå en arbejdsuge, der bød på flere aftenarrangementer.

Da jeg var yngre, gik jeg i panik, når jeg havde sådanne energiforladte dage (ok, det gør jeg stadig en lillelillebitte smule, men med visheden om at det trods alt plejer at vende), jeg tænkte at jeg havde mistet min mojo for evigt og slet og ret var som et batteri, der var fladt.

Hen ad vejen er jeg blevet (lidt) klogere og har erfaret at insta-klichéen: “If you’re tired, learn to rest, not to quit” er en god og sand reminder. Virkelig! For måske er jeg et batteri, men i så fald af den genopladelige slags. Og af og til skal man altså have lov til at ligge lidt længe i opladeren. Som det var tilfældet denne weekend, hvor jeg ikke udrettede meget andet end at sove (praktiserede tilmed en morgenlur begge dage, altså hvor man lige tager sig en morfar umiddelbart efter morgenmaden), læse, nusse og gå undseelige ture med Penny.

Normalt plejer en enkelt dags ingenting (ja, ofte bare en times tid), at være nok, men søndag var jeg mindst lige så træt som lørdag og jeg måtte anstrenge mig for at skubbe den lille irriterende stemme inde i hovedet til side. Den der siger “måske du aldrig får energien og motivationen igen, måske du bare har lyst til at ligge på sofaen og høre lydbog, fordi du ikke engang orker at holde en rigtig bog, resten af dit liv”.

I stedet for at lytte til det, der åbenbart er mit eget indre worst case scenario af dovenskab, irettesatte jeg den lille stemme kærligt men kontant. “Jeg har åbenlyst brug for at slappe af”, sagde jeg, “energien er der nok igen i morgen og hvis ikke så dagen efter, så tag du også bare og slap lidt af lille ven”.

Så det gjorde jeg. Lod arbejde og træning ligge og jo selvfølgelig; i morges vågnede jeg af mig selv. Tidligt og med vanlig energi og blod på tanden. Og helt uden lyst til morgenlur, men meget glad for, at jeg gav mig selv lov til det i weekenden. Så skal jeg bare lære at gøre det med helt god samvittighed. Det kommer nok en dag.

Ps. Jeg har fået den smukke ‘buket’ på billederne af min mor. Egentlig havde jeg tænkt, indlægget skulle handle om dem, men da jeg satte mig til tasterne tog det – tydeligvis – en helt anden drejning, det er det gode (eller dårlige?) ved at spontanblogge. Vi må tale om blomster en anden dag. Jeg er i alle tilfælde glad for dem, fine, farverige forårsbebudere.

(Visited 4.618 times, 1 visits today)

Skriv en kommentar

18 Kommentarer

  1. Så rigtig skrevet. Tak for det❤️ Så er det ikke kun mig, der kan have det sådan….

    1. Det var så lidt. Nej, tror mange har det sådan og derfor kan man blive helt bange for at ‘tage den lidt med ro’ i frygten for at man så aldrig kommer i sving igen. Sådan fungerer det heldigvis ikke. Slap du bare af med god samvittighed og i visheden om, at det netop er det der er med til at lade dig op <3

  2. Sådan nogle smukke blomster er også værd at nyde fra sofaen! :-) må ærligt indrømme, at jeg ikke længere har den energi, som jeg havde for 10 år siden. Der fnøs jeg vist lidt af dem, som kunne sove eftermiddagslur. Men nu er det selv sket for mig et par gange. Har det ikke hjulpet med sol og varme på Sri Lanka??

    1. Haha… ja, det går nok den vej, det kan jeg også godt mærke mere og mere ;)
      Jo mand, Sri Lanka var vidunderligt og er slet heller ikke vinterdepri, var bare virkelig, virkelig træt i weekenden, måske det var en lille virus i light-version, om ikke andet hjalp det at slappe af og sove og nu er jeg på toppen.
      Kram
      E

  3. Kære Emily
    Det her indlæg giver mig sådan en lyst til lige at nævne hvor meget jeg holder af din blog, især i det nye format. Du er virkelig inspirerende og det er en positiv ting i min dag når der tikker et indlæg ind på denne adresse, af den ene eller anden slags betyder ikke så meget, fordi det skinner så tydeligt igennem at det er dig der skriver, den røde tråd bevares, så tak! :D

    1. Wow Katja. Tak. Bare tak. Det var da den flotteste ros, jeg kunne tænke mig. Stort kram til dig

  4. Jeg må indrømme, at jeg vidst har mange af den slags dovne dage. Hvad gør du for, normalvis, at have den energi du beskriver? :) Jeg vil gerne lidt op i gear..

    1. Ja ok, det er selvfølgelig også en ærlig sag. Jeg sørger for at sove nok og regelmæssigt, jeg spiser overvejende sundt og varieret (MASSER af grønt, et minimum af sukker) og så dyrker jeg en eller anden form for bevægelse hver dag. Ved godt det er lidt ‘kedelige’ råd, men jeg har i alle tilfælde normalt tonsvis af energi, så håber rådene kan bruges. Kram E

  5. Hvis du nogensinde når så meget på bare én weekend er jeg imponeret! Her havde vi alle mulige hyggelige planer, og så blev først den 2,5-årige syg og så os. ?

    1. Det gør jeg heller ikke så tit, det er bare store ambitioner ;) Men af og til når jeg en god slat, når energien og humøret er til det vel at mærke. Æv, rigtig god bedring til jer alle <3 Klem

  6. Virkelig fint indlæg. Jeg kan sagtens genkende dine tanker i mit eget liv. Jeg har også dage, hvor jeg bare er TRÆT, og på de dage tror jeg, at det er vigtigt at lytte til det behov og give sig selv lov til bare at slappe af ?

    1. Tjek. For mig har det bare virkelig været en læringsproces, men ja, det skal man altså. Lytte til sig selv. Og en weekend eller en dag på langs på sofaen er ikke verdens undergang. Heller ikke selvom man normalt gerne vil have 117 jern i ilden. Stort knus

  7. Tusind tak for et super fint indlæg – som kom på det helt rette tidspunkt for mig. I går og i dag har jeg nemlig haft det præcis, som du beskriver – og virkelig tænkt at min mojo nok var forsvundet for evigt.. Meeen mon ikke den vender skarpt tilbage når batterierne er blevet genopladet:0)

    1. Er glad for at høre at det kan bruges Ida. Altså at det jeg tænker over og tumler med vækker genklang hos dig. God genopladning <3 Knus E

  8. Dit fine indlæg ramte lige, da jeg havde allermest brug for at læse det. Jeg har fået sat barren lidt for højt for mig selv her i januar. Så jeg har haft en følelse af at være helt flad hver aften og konstant bagud ift. mine egne forventninger. I går blev jeg enig med mig selv om at droppe alle planer om træning og i stedet bare gå en lille tur og så ellers slappe af resten af dagen. Jeg prøvede at tale pænt til mig selv, at det ikke drejede sig om at give op for evigt, men måske lige sænke barren bare en smule, så hovedet også kan følge med. Tak for dig Emily – du er en stor inspiration på mange fronter! <3

    1. Godt at du sadlede om, det er ikke fair overfor en selv, at skulle føle sig utilstrækkelig (slet ikke hvis det ikke er tilfældet, hvilket det ikke lyder som om med dig). Og dejligt at du kunne bruge mit skriv kunne bruges. Stort kram E

  9. Jeg kan så godt genkende den følelse. For nogle år siden havde jeg det sådan der i en så ekstrem grad, at det endte med at knække mig og give mig en mild depression. Det sidste år af min bachelor og hele min kandidat kørte jeg på så højt et blus at jeg sket ikke fatter at det ikke endte værre (altså selvom jeg stadig havde det rigtig dårligt og for evigt vil være ændret).
    Jeg KUNNE ikke slappe af! Jeg brugte al min tid på uni, bevægelse hver dag (løb/gåture/hård styrketræning), at lave mad (som helst skulle passe ind i nogle lidt stramme “sundhedsregler”), venner og familie, arbejde, rengøring osv. Jeg tillod aldrig mig selv at slappe af; sådan helt ned i gear med en lur på sofaen. Hold kæft det var hårdt og jeg var ved at miste min kæreste (gennem nu 11 år)… Men så sagde mit sind og min krop fra og pludselig skulle jeg kæmpe for at komme ud af sengen hver dag (og nogle dage kom jeg det ikke). Jeg begyndte til psykolog og fik hjælp. Og jeg har på trods af den historie virkelig skulle øve mig i at det er helt okay at lave ingenting. Også en hel weekend, hvis det er det, der skal til. Tak for endnu et tankevækkende indlæg fra din side <3

    1. Puha, men jeg kan omvendt også nikke genkendende til det du skriver. Men hvor godt at du nu er blevet bedre til ‘ingenting’ det er også vigtigt ♡ Stort knus Emily