Har lige været ude på Fisketorvet hos Beauty Avenue hvor jeg bliver pelset. De dygtige piger hos Beauty-AV (som jeg kalder det) mestrer hårfjerningskunsten sugaring til perfektion. Sugaring har utallige fordele i forhold til voks, vigtigst at det er meget mindre smertefuldt idet hårene bliver trukket ud med groretningen i stedet for mod. Og så er det helt rent (sukkermassen består af sukker, vand og citronsaft, intet andet) og ødelægger ikke huden.
Det er en oldgammel mellemøstlig hårfjerningsteknik og en trend selv de største sukkermodstandere kan være med på ;)
Og selvom jeg normalt er sådan semi-sukkermodstander, mht. det sukker der ryger indenbords forstås, kunne jeg ikke stå for denne her Sarah Bernhard tærte fra Føtex bager (også på Fisketorvet). Min veninde Elsie, som jeg ser alt for sjældent, kommer til kaffe i eftermiddag og Elsie og jeg har en ting med den kage. Så blev nød til at købe den, også selvom jeg kun kunne få en hel…. shit det er meget kage vi skal spise. Hvis du også var barn i 80’erne kan du måske huske de der frosne chokolademoussekager fra Sarah Lee man kunne købe i Netto, den smager ligesom den, mmmmm……
(Visited 418 times, 3 visits today)