Jamen hvor fint altså

Har fået denne her helt glorværdige award af SUS-pigerne. Det kan man jo kun blive glad over, tusind tak og tak for de søde ord ;)

Kunne helt bogstaveligt talt ikke have gjort det uden mit lille Lumix, der knokler for mig, vapselutten og høje hæle. Så stor tak til dem.

Reglerne er, at man linker videre til prisgiveren (er gjort, men I får den lige igen: SUS), skriver 7 random facts om sig selv og sidst men ikke mindst giver prisen til 3 andre bloggere, der fortjener den.

  1. Jeg blev født ved kejsersnit fordi lægerne troede, at jeg havde en kæmpe svulst på halsen. Det havde jeg ikke, men så var stilen ligesom lagt og jeg fik smag for drama og hospitaler (har sidenhen haft klippekort til skadestuen og været i fuld narkose ikke mindre end 8 gange).
  2. Mine yndlingsfarver er grøn og gul.
  3. Jeg køber af og til (well ofte) et ‘proletarsæt’ (som en veninde usympatisk har døbt det) i kiosken: En onsdagslotto og et Kig Ind… Ja det hele er ikke kulturelitarisme og fransk Vogue :)
  4. Min livret er stegt flæsk og kåldolmere, ja heller ikke så meget fancy shit der. Får det desværre nærmest aldrig. Er på en eller anden måde ikke sådan noget man lige kommer på at lave, når man står i supermarkedet tirsdag eftermiddag. Næ, det er forbeholdt mindeværdige stunder hos min mor eller mormor ca. 2 gange om året :)
  5. Jeg synes at mænd med rødt hår er pæne, men det skal helst være mørkerødt (og ikke farvet!).
  6. Jeg har lige fundet ud af, at jeg er en samler. Burde egentlig være tydeligt med over 50 par sko, et lille bibliotek og en heller ikke helt uanseelig filmsamling, men jeg skulle læse det i et horoskop (som jeg ellers ikke tror på) før det gik op for mig.
  7. Jeg elsker København!

Jeg giver prisen videre til Mi Confesión, for selvom Line Sofie holder blogpause for tiden, synes jeg at hun er indbegrebet af en kreativ blogger. Og selv i pausetider kan det jo være rart at vide, at ens blog er påskønnet.
Velvet Snow skal også have en en pris, fordi de er de bedste Topshop Scouts, og virkelig formår at få det der collage-halløj til at spille. Og fordi jeg elsker at sidde og savle over deres to-die for indkøb.
Og sidst men ikke mindst skal Passions for Fashion have en, for at skabe en dejlig og personlig modeblog med nogle rigtig fine ‘dagens-on-the-blue-spot’ :)

(Visited 175 times, 1 visits today)

Skriv en kommentar

2 Kommentarer

  1. Christina – det var så lidt :)Reglerne er som følger: Du linker tilbage til prisgiveren (dvs. mig)ligesom jeg har gjort det med SUS, skriver 7 random facts om dig selv og giver så prisen videre til 3 andre bloggere, som du synes fortjener det. Men selvfølgelig kun hvis du har lyst. Der er ingen tvang :)Billedet kan du bare kopiere.