Når fornyelsens forkæmpere bliver konservative

Selvom min blog ingenlunde er en decideret modeblog, er jeg grebet af en trang til at tage til genmæle  i den hetz mod modeblogs, der finder sted i disse dage.

Siden de etablerede modemedier og dele af -branchen synes at være grebet af frygten for det ukendte, og derfor famler i blinde og ikke ved hvad de egentlig skal mene, men alligevel udtaler sig derom i landsdækkende medier, vil jeg gøre dem en tjeneste og ridse sagen op, så det også er til at konsumere for folk i for små designersko.
Blogs er zeitgeist. Blogs er dybt subjektive meningstilkendegivelser og skal hyldes og ses som sådan. Blogs er dagbøger hvor individer giver os et indblik i deres hverdag og tanker, hvad end det er i form af billeder eller ord, og hvad end de ord og billeder er om mode, politik eller madlavning. Og det er for mig ligegyldigt om billederne er grynede eller om ordene er korrekt stavet. Det er mennesker, der deler fragmenter af sig selv med omverdenen, det er information og publikation i højeste demokratiske potens.
Jeg synes ikke at man er mere berettiget til at drive en modeblog fordi man har modejournalistisk baggrund eller fordi man som hovederhverv er modefotograf og i sin fritid tager fabelagtige streetstyle-billeder. Det smukke ved blogs er jo netop at alle kan være med. Og at alle kan læse med . Eller lade være.(!)
Efter nogle år som studentermedhjælp på et af landets største dagblade, har jeg mødt mangen en journalist, der ikke kan stave. Det er der heldigvis bare sjældent nogen der opdager, fordi der bliver læst korrektur på det meste. Desuden har en livstilsjournalist typisk omkring en uge til at færdiggøre en artikel. Mange bloggere skriver 1-4 indlæg om dagen og har ikke nogen til at læse korrektur. Jeg kunne godt bøje det i neon, men går ud fra at det er tydeligt hvor jeg vil hen.
Hvis det at kunne sætte tingene ind i et mode- og livstilshistorisk perspektiv og i øvrigt at kunne stave og formulere sig, er en blåstempling af at man er berettiget til at skrive om mode (om det er på en blog eller i et blad), så skulle jeg, der om halvandet års tid bliver kandidat i moderne kultur og kulturformidling med profil i design og arkitektur og med tilvalg på min bachelor i flere design- og modehistorie/analyse/teori-fag, jo have ’the right to blog’ ifølge hr. Buchard (og d’damer, der har skrevet om modebloggere på Fashion Forum).
Men hvorfor skulle jeg, der er ’korrekt’ skolet, være bedre end så mange andre til at opfange tidsånden og videreformidle den? Hvorfor skulle en 13-årig pige eller en 15-årig dreng ikke kunne det? Måske er de netop den ægte avantgarde og om ikke andet så de friskeste øjne og de mindst farvede sind.
De er i al tilfælde langt mere interessante end når en navnkundig dansk modejournalist skriver en ufyldestgørende artikel om modeteori og bruger en halv (ud af en artikel på halvanden, så vidt jeg husker) side på den tussegamle modeteori-kanoniserede Veblens teori om ’Iøjnefaldende forbrug’, tilsyneladende mest for at cementere sin egen position som ’rigtig modejournalist’.
Der er så mange fantastisk dygtige danske modebloggere, og her mener jeg især de unge, der måske ikke staver helt perfekt (endnu), men de kan noget som du og jeg ikke kan, kære Uffe. De bestrider og betvinger nettet bedre end vi nogensinde kommer til. De er i stand til at navigere rundt i den uendelige informationsstrøm bedre end os. De er nærmest født på surfbrættet og det er vi ikke. De er generationerne hvor sociale medier og interessefællesskaber på nettet er allestedsnærværende og givne.

Som nebengeschäft er jeg hundetræner (må jeg så skrive en hundeblog? Må jeg?) og jeg hører gang på gang hundeejere, der fortæller om hvordan de er bange for, at hunden prøver at komme op i hierarkiet. Faktisk går mange hundeejere rundt og er bange for at hunden vil overtage verdensherredømmet eller i al tilfælde familien. Det er der ikke særlig mange, om ingen, hunde der vil. Hunde tænker på mad, leg, lygtepæle, bolde og andre rare sager. Hundeejerne ville derfor gøre sig selv, og hunden, en tjeneste hvis de i stedet for at bekymre sig så meget, rent faktisk prøvede at forstå hunden og sætte sig ind i hvad den er for en størrelse.
På samme måde skulle dem der frygter at modebloggerne vil overtage (mode)verdensherredømmet måske se sådan her på tingene: Modebloggere er en flok fantastiske unge, dygtige kommunikatører, der elsker mode og som gerne vil dele deres passion, oftest gennem deres subjektive syn på stil. De er ikke ude på at underminere modebranchen. De er et personligt stil-supplement, til det mere nuancerede vue, som er den etablerede modepresses force. Eller i al tilfælde børe være det.
Så i stedet for at sidde og kaste med sten i øst og vest, skulle man måske først og fremmest kigge på sit eget glashus. Definere hvad det er man selv kan og er, og så optimere det. Hvis man altså er så bange for, at det er så skrøbeligt, at det kan undermineres af en flok modeglade unge. De samme modeglade unge, der jo også er modeforbrugere. Og modeforbrugerne har altid været der (og haft magt), de er bare mere synlige nu.
Når disse forbrugere vil give os deres uforbeholdne og umiddelbare mening om mode, så er det da fantastisk. Hvornår har modebranchen førhen haft mulighed for at ’høre og se’ sine (for)brugere på den måde? Og hvornår har vidensdeling i forhold til personlig stil tidligere været muligt på det plan?
Det er nyskabende, ungt, flygtigt, hastigt og chikt. Det er mode. Og hvis den etablerede branche er blevet så konservative, at de ikke kan omfavne forandringer og fornyelse, ja så hiver de tæppet væk under sig selv og fjerner deres egen eksistensberettigelse.
Hvis kritikken endelig skal rettes nogen steder hen, så ret den mod internettet (held og lykke med det), nyhedsmedierne og pr-/marketing-bureauerne, ikke mod en 15-årig dreng, der dyrker sin hobby via sociale medier og indgår i et givende interessefællesskab på nettet. Eller skyl galden ud over andre dele af den danske modebranche, der tilsyneladende hellere ser danske semi-kendisser på front-row til CFW end internationale bloggere, der er indflydelsesrige og demokratiske modeformidlere.
Der tages forbehold for stavefejl, elendig tegnsætning og raseriudbrud. Dette indlæg er skrevet på 47 min. og jeg var desuden fuld af myntethe og skulle tisse.


Tilføjelse: Fik lige kigget alle indlæggene på Fashion Forum igennem og må tage hatten af for Chris Pedersen, der forholder sig nuanceret og selvkritisk til sit virke som modeskribent, i stedet for bare at kaste med mudder på modebloggerne. Vil derfor næsten gerne trække det med Veblen tilbage, men Chris er en voksen mand med hår på brystet (!), så tror at han kan tage det ;)


Endnu en tilføjelse: Dette er primært en kommentar til debatten på Fashion Forum og til indslaget med Uffe Buchard i Go’ Morgen Danmark i går. 


This is a reply to the hetz some danish fashion bloggers are experiencing at the moment. They’re critiqued mainly by the established fashion journalists for a lot of things from not spelling correctly to undermining the industry. I find it sad when the people (i.e. the fashion industry/magazines/journalists)  who should be the frontiers and embracers of the new and of the cultural zeitgeist, becomes so conservative. 
(Visited 206 times, 1 visits today)

Skriv en kommentar

22 Kommentarer

  1. Vise Emily! Kontakt et dagblad og bed' dem kigge på dette indlæg.- Jeg tror, det har potentiale til en kronik.

  2. Virkelig godt skrevet, søde Emily!Jeg ville aldrig kunne have formuleret noget i nærheden af det der, så hatten af for dig ;) Jeg er virkelig glad for, at du har taget emnet op. Nu der er nogen der går i alt for små designersko. ;)Ditte

  3. This is an interesting topic. I'm reminded of the same thing going on here in the US between the public education system and people who choose to teach their children at home. The "home-schoolers" are having amazing and solid results with their method, so, of course, the old guard are threatened by their success. Entrepreneurs should be encouraged in every field–well, maybe not brain surgery….

  4. Der er dårlige modejournalister -mange, der sidder i annoncørernes lommer og smiler falsk – og der er dårlige modebloggere – som går til shows, sidder på første række, fotograferer hinanden og ikke skriver en linje om noget som helst. Eller bare konstaterer 'jeg ku godt lide det.' Lige præcis det er jo ikke særligt interessant som andet end det det er, et tilfældigt menneskes holdning.

  5. Amen.Var egentlig ikke klar over at der var sådan en debat i gang, men må så absolut erklære mig enig i dine betragtelser.Venlig hilsen Tora, som vist nok syntes Uffe B. var lidt pæn en gang i halvfemserne. Ved ikke hvad der skete for mig.

  6. Signe Bjørg – Vise Signe, tjo hvis ikke lige det var for det jeg har skrevet med journalister der ikke kan stave (hvilket jo heldigvis kun er nogle journalister). Men tak ;)Thea og Ditte – Tak ;)Anonym – Haha… You're very right. Let's embrace and encourage all entrepreneurs, except the brain surgery-ones.Sarah – Det kan jeg kun give dig ret i. Men på de få linjer er du jo også allerede mere nuanceret og objektiv, end de modejournalister indlægget er et modsvar til. Jeg deler din undren mht. hvorfor denne el. hin blogger skal til modeshow, hvis de alligevel ikke 'dækker' det, men så synes jeg snarere at man skulle gå dem, der sender invitationerne ud på klingen. Hvis jeg var 15, brændte for mode og blev inviteret til show, ville jeg selvklart også tage med, uanset hvor meget eller lidt jeg havde tænkt mig at skrive om det efterfølgende.Desuden undrer det mig mere hvad Vild med Dans 'stjerner' og andre fallerede celebriteter, uden interesse for mode, laver til modeshows. Det jeg primært ville slå fast med dette indlæg er at blogs (mode- som alt muligt andet) er subjektive og som oftest personlige (og gratis). De er derfor nærmest det modsatte af magasinerne. På godt og ondt. De prøver ikke at give sig ud for at være andet. Og derfor undrer det mig hvorfor modejournalister og -redaktører pludselig føler sig så truede. Og føler et behov for at sige 'vi er de sande eksperter', når der ikke er nogen der har sagt det modsatte eller prøvet at tage eksperthatten fra dem. I stedet skulle de snarere prøve at bevise, at de er de sande eksperter, for jeg er af og til i tvivl. Selvom jeg læser de fleste danske magasiner, føler jeg ikke ligefrem at jeg vælter mig i genial modejournalistik. Men jeg kigger nok de forkerte steder. Har ladet mig fortælle at det er i aviserne det sker ;)

  7. Sannie Lykke – Det er helt i orden ;)Tora – Tak skal du have. Ved ikke om det som sådan er en debat, men der er i al tilfælde lidt røre i andedammen. Uffe Buchard var i Go' Morgen Danmark i går og talte en kende nedladende om modeblogs og så er der et 'Modeblogger-tema' på Fashion Forum, der primært går ud på at nogle branchefolk forholder sig meget kritisk til modeblogging.

  8. Jeg er så enig, hvad laver Masja Vang og Saseline på første række?Og nej, der er masser af dårlige modejournalister og mange, der kun skriver pænt, fordi de skriver om deres annoncører. Ved det har selv været der. Men der er også mange elendige bloggere, f.eks. dem der køber et par Friis Sko og skriver 'Gud de er så skønnne, jeg vil bruge sammen med noget denim og min nye vintage kjole' – og så to indlæg senere bliver SUPER overrasket over, at de er en kopi.

  9. Sarah – Præcis. Og Lisa Lents (ved ikke om det er stavet korrekt og er vist også ligeglad ;))…Desuden ingen tvivl om det. At der er elendige bloggere altså. Men min grundholdning forbliver stadig, at man så kan lade være med at læse den blog og rykke videre til en bedre. Det er jo ikke et blad man har betalt for og derfor har 'et krav' på indhold af en hvis kvalitet.At der er andre mennesker der godt kan lide den blog, man selv finder for let, og den derfor har mange læsere og dermed indflydelse, kan man jo ikke gøre noget ved. Og ja, kopi-hyldesten eller mangel på viden om samme er faktisk et reelt problem, der ville være interessant at tage fat i.

  10. super fint formuleret emily. Må jeg bruge dele af de indlæg i min kommende bachelor om netop modeblogisme kontra "rigtig" modejournalistik? Louisewww.lovethemclothes.blogspot.com

  11. Wow, jeg vidste ikke at der var hetz mod modebloggere (bor i USA), men har altid synes at Uffe er en overlegen nar. Utroligt velskrevet artikel, det var en fryd at læse :)

  12. Louise – hmm… tjo. Det må du gerne, men send mig lige en mail med hvad du konkret vil bruge og i forhold til hvad. Dette er jo et meget 'in the spur of the moment' indlæg. Og et svar på tiltale. Mit generelle syn på modebloggere vs. modeskribenter er nok lidt mere nuanceret ;)Anne C – Som jeg har skrevet i en tilføjelse er dette et modsvar til nogle konkrete skriverier og udtalelser. En overordnet hetz er der (heldigvis) ikke tale om. Mere nogle sure opstød. Den egentlige hetz var primært rettet mod Nicklas (My Clothing Blog) og jeg syntes at det var ret ufint at køre på en 15-årig dreng på den måde. Man kan jo sagtens være en god blogger og have noget spændende på hjerte, selvom man er meget ung og måske ikke mestrer det danske sprog fuldstændigt endnu.

  13. Hørt hørt Emilly og tak for en fantasitisk inspirende blog, der er orginal og unik. Men en diskussion af blogsfærens kopiring synes jeg faktisk er en meget interessant diskusson. Keep up the god work

  14. Virkelig flot skrevet, Emily! Respekt til dig for at tage et komplekst emne op og behandle det på en saglig måde – det er der ikke mange der kan!

  15. HELL FÅGGING YEAH!Fantastisk indlæg. Sad og klappede, mens jeg læste. Velformuleret og velskrevet, når man tænker på at du både skulle tisse og gjorde det på 47min.:)Kia.

  16. I det lille års tid, jeg har læst modeblogs, har jeg beundret Uffe Buchard. Nok fordi han er “mr. Fashion #1” – men er enig i at det er virkelig lavt at køre på en 15-årig. Jeg så for et par minutter siden, hans del i Go’ Morgen Danmark, og min opfattelse af ham har vendt – 180 grader! Da jeg hørte ham ytre sig meget negativt omkring danske modeblogs, og specielt modebloggere uden en modemæssig uddannelse plus yngre bloggere, blev jeg faktisk rigtig vred på ham. Jeg følte mig trådt over tæerne – fordi jeg kun er 14 år, og alligevel har en (ikke helt opstartet) modeblog. Men jeg kan godt stave (noglelunde) korrekt og sætte en (noglelunde) tegnsætning, og jeg synes at det er en unfair udtalelse at komme med – “Og hvad fanden har en 13-årig at bidrage med?” siger han så yndigt om Tavi Gevinson. Nu er der 6 modeblogs, som jeg er rigtig glad for, og din blog er i blandt dem, og de er da skønne :) Personligt synes jeg at det kan være super fedt og super charmerende at det er studerende, mødre og kvinder der er 10 år ældre end mig, der driver dem. Jeg tror at jeg er blevet så glad for blogs, fordi mine veninder har nada interesse i mode, så for mig er det tæt på livsnødvendigt at være en del af denne fantastiske verden fyldt med Marc Jacobs, 15 cm stiletter og modeshows – specielt fordi jeg håber at det kan blive min karriere en dag :)

    Det jeg egentlig ville sige, før mine Uffe-afskyende-at-the-moment-fingre tog magten fra mig, er at jeg er meget enig med dig, Emily, og jeg synes at det ville være en kæmpe joke, ikke mindste for mig selv, men også for branchen hvis alle modeblogs skulle gennem et “kvalitets-tjek”, før de blev publiceret. Jeg tror bare at modebranchen (iført for små designersko) har brug for at udvide deres horisont og se lidt flere nuancer end khaki og dyblilla :)