pics Sandrew Metronome
For lidt over en uge siden var jeg inde at se Sex and the City 2 i Empire Bio til et virkelig fint Friis & Co. arrangement, men tænkte at jeg ville vente med at skrive om filmen til lidt flere af jer også havde set den.
Jeg har det lidt dårligt med det her, det føles som om jeg skal til at bagtale en god veninde, men for at sige det rent ud synes jeg filmen var pinlig.
Den var nærmest en karikatur over hele SATC universet: Med en Samantha der var mere frivol end nogensinde og en Carrie der igen og igen lagde hånden på brystet og smilede et efterhånden træt Carrie-smil, mens hun atter engang blev sur over (selvskabte) Mr. Big-småproblemer.
Tøjet var også så opskruet og overgjort at det virkede helt underligt (billederne ovenfor er de mere stille og rolige outfits). Hvor man i den første film, nærmest var klar til at hoppe i hver evig eneste outfit, var der længere mellem snapsene i toeren. Væk var den finurlige New Yorker-stil og i stedet var der smykker og rober, der ledte tankerne hen på et stygt miks af The real housewifes of Orange County og nouveau riche russere – eller Abu Dhabi fruer.
Og apropos den arabiske emirat, hvad var så lige idéen med det? Halvdelen af SATC (hence the name) er vel at det foregår i NY? Bevares da de sidste afsnit af serien blev skudt i Paris virkede det helt fint og rigtigt og hang ikke desto mindre sammen med handlingen og forstærkede hele dramaet omkring at Mr. Big kom og hentede Carrie hjem til der hvor hun hører til: New York.
Her virkede det snarere som om man manglede en handling og lod hele filmen dreje om at vores fire veninder skulle ud at rejse.
Men de er jo trods alt vores fire veninder, sådan føles det jo efterhånden, så derfor havde jeg det egentlig også hyggeligt (om end jeg krummede tæer mangen en gang), det er jo på en måde rart at se dem igen. Især gjorde Kristin Davis og Cynthia Nixon det rigtig godt og de er nok også indehavere af den eneste rigtig sjove scene; de drikker sig fulde og skælder ud på livet og Kristin Davis er uimodståelig som en noget bedugget Charlotte.
Men min yndlingskarakter Carrie var væk. Det virkede som om Sarah Jessica Parker havde mistet gnisten, hun så nærmest træt ud og smilene var snarere Barbara Streisand (og intet ondt om Barbara, men sådan skal Carrie jo ikke være) på de senere dage end ms. Bradshaw.
Da de lavede den første film, var jeg så bange for at den formidable (og den var intet mindre) slutning på serien, ville blive ødelagt. Mine bange anelser blev heldigvis gjort til skamme, etteren var rigtig god og opretholdt seriens integritet til fulde. Det kan man så desværre ikke sige om toeren…
Men hvad siger I? Er jeg for grov eller skulle toeren aldrig have været lavet? Vil vi hellere have dårlig (hvis I da synes den var det) SATC end ingen? Og skal man stoppe mens legen er god eller blive ved?
(Visited 387 times, 1 visits today)
Jeg er fuldstændig enig i dine betragtninger!Jeg havde en hyggelig aften da jeg var inde og se den i torsdags, men det var mere grundet selskabet og den gode mad vi havde spist inden, end det var filmen. Jeg var rigtig skuffet!Syntes faktisk den lagde op til nogle rigtig fine ting i forhold til hele problematikken omkring hvordan man så lever når man "endelig" er kommet i et fast forhold, men som du selv siger, så druknede det hele i underligt tøj og døde karakterer – og så var den laaaang.Det virkede ikke som om King overhovedet havde gjort sig umage for at gøre filmens univers ret, da han skrev manuskriptet, men bare ledte efter en måde at tjene nogle flere penge på SATC-fænomenet.Et ret frustreret indlæg fra en stor SATC-fan.Kh Maria
Jeg er, selvom det gør ondt at sige, fuldstændig enig! Godt nok synes jeg at toeren fik mig til at grine langt flere gange end 1eren(som eks. den lille scene med Charlotte og Miranda der skælder ud på børn og liv), men handlingen var så flad at man virkelig havde en mærkelig tom fornemmelse da man gik ud. Og kunne heller ikke være mere enig i det du skriver om deres outfits! Det var direkte pinligt i flere scener – gud jøsses for en robe at tage på marked i! Det er en af de film hvor man virkelig kan mærke tanken bag; "Hey, den første film var et hit, vi laver sgu lige en hurtig 2er".Mvh en skuffet Emilie :)
Jeg sad med præcis samme følelse. Jeg så den i fredags, og min veninde som er knap så meget fan af serien som jeg er synes at den var rigtig god. Jeg manglede virkelig følelsen fra serien og filmen. Jeg er kæmpe fan og har været rundt i hele NYC og se locations fra både serien og den første film.Her var det bare til grin, Carrie var pinlig. Nærmest som om hun havde en midtvejskrise, hvor at hvis hun havde været en mand, så havde hun købt en motorcykel eller noget i den stil. Noget af det der altid har været godt at if. mig at kvinderne/karakterne afspejler den alder du har. Og her virker det mest af alt som en omgang teenager på lejrtur. Jeg var virkelig skuffet og er meget i tvivl om hvor vidt jeg skal se den igen – pyh det er store ord ud af min mund!!!
Jeg døde en lille smule indvendigt da jeg så filmen, og kom simpelthen til at skraldgrine da rulleteksterne kørte over lærredet. Hvordan nogen kan være den film bekendt, er mig simpelthen en gåde. // Line Love
Undskyld, men jeg syns bare den var SÅ god.. Vil have endnu mere :)
Nå nu gider jeg da slet ikke at se den. Som alle andre elskede jeg også serien, og slidte næsten min venindes dvdbokse op. Og nej, jeg var ikke engang glad for den første film, Carries måde at ræsonnere på er så overskruet og langt fra min egen måde at tænke på at jeg blev helt træt halvvejs, og har givet filmen væk…Tak for anmeldelsen Emily, og alle jer andre. Jeg kan sagtens finde på noget andet og sjovere at bruge min tid på lyder det til :)
Jeg er SÅ meget enig med dig, Emily, og jer andre som også er skuffet. Synes ikke der var nogen speciel handling i den, som der var i den første. Vil give en af anmelderne ret, de har brugt mere energi på at finde designer tøj end de har på filmens handling/plot. De har allerede nu snak om en tredje film. Vil håbe de tager sig lidt mere sammen hvis den skal realiseres!
Jeg kan følge dig i noget af det du siger, blandt andet det med stemningen, som ikke er som i serien eller 1 eren og Carrie – karakteren. MEN derudover, så synes jeg den var virkelig sjov. Til tider pinlig ja, men i bund og grov sjov og ja lidt for meget. Men jeg kunne så sagtens følge Samanthas frustration over at man hele tiden er nødt til at dække sig, medmindre man vil have de lidt ærgerlige blikke – sådan er der altså bare dernede, men det er jo ikke sådan til at lave om på. Tror dog aldrig hun var sluppet så billigt, hvis hun i virkeligheden havde givet dem fingeren. På den måde var den urealistisk.Men i bund og grund var jeg ikke skuffet, men det er nok fordi jeg adskiller filmene fra serien. De er bare anderledes end serien og måske kunne de have været bedre, ja.. men jeg nød dem begge – hver på sin måde.Lika
Jeg er også meget enig – der var engang hvor man virkelig kunne føle problemerne, identificere sig mig med dem, forstå dem… Men SATCII var jo snarere en komedie end.. well.. SATC.. En vulgær og handlingsforladt komedie – og intet ondt i det. Jeg havde bare andre forventninger, that's all.
Jeg er også enig i de fleste af jeres udtalelser om SATC2. Den var da meget hyggelig og sjov, men den havde fuldstændig mistet følelsen af SATC. Sjælen fra serien og den første film var hevet helt ud, og det føltes som helt andre karakterer end de oprindelige.. Virkelig ærgeligt – men man bliver næsten nødt til at se filmene – bare for at få et lille fix af SATC, som man ikke har set før ;) . Mvh Ida
Jeg er inkarneret SATC fan, og måske er det netop det, som har gjort mig mere eller mindre blind?? Ja, filmens handling var ikke fantastisk. Men jeg gik ikke skuffet derfra, jeg havde måske heller ikke de vilde forventninger. Jeg synes det var som et gensyn med ens bedste veninder. Hvis man elsker SATC, skal man helt klart også se filmen. Bare skru' ned for forventninger, og hav en fantastisk aften. Det havde jeg hvert fald :)
Jamen altså, dejligt med alle jer der har givet jeres besyv med! Synes selvfølgelig at det er rart at der er nogle der er enige med mig, det synes man nok altid :), og var ærligt talt også lidt bange for at jeg ville blive lynchet af en hel skare SATC-fans, hehe. Men er jo også fan selv og det er nok især fordi jeg synes den er serien utro at jeg blev skuffet..Men lige så dejligt med jer, der har haft en god oplevelse!! Det ville jeg jo i grunden også helst selv have haft, så det er jo bare fedt :)Så tak for jeres mening også, hvis vi alle kunne lide/ikke kunne lide det samme var verden hurtigt blevet et kedeligt sted.
Hi EmsJeg er total enig med dig på alle punkter!Men alligevel er det ikke en film jeg ville undvære og fordi det er SATC kunne jeg nok godt se den igen derhjemme på DVD:-)Jeg tror jeg elser SATC for meget til at ikke ville have flere, men jo – jeg tror desværre det er tid til at stoppe:-(Knus Camilla
Jeg synes nu ikke, at den var så dårlig. Jeg synes faktisk, at der var mange sjove ting med i den, men jeg vil give jer ret i, at den er langt fra ligeså god som 1teren og serien for den sags skyld.
Hej Camilla! Ja, selvfølgelig skal man jo se den, sådan havde jeg det også :)Mange kram til dig!Mucha-Lucha – har lige diskuteret den med en veninde og hun havde det ligesom dig – følte sig rigtig godt underholdt. Og det er jo bare dejligt, desværre gjorde den bare ikke det for mig :(
Nu har jeg ikke set den endnu, da jeg ikke kan få mig selv til at se den på fransk (og derfor må vente til den udkommer på dvd), men din dårlige anmeldelse overrasker mig ikke. SJP har efterhånden rigtig svært ved at få ordentlige filmroller – og bliver derfor nødt til, hvis hun vil holde gang i sin karriere, at blive ved med at inkarnere den figur hun er kendt for, nemlig Carrie. Hun er desuden medproducer på filmene, så hun kan få så mange penge i kassen som muligt. Går stærkt ud fra de andre piger også kun takker ja til både SATC1, 2 og 3, fordi de ikke har andre alternativer. Sørgeligt, men sandt.
Er helt enig med jer skuffede. Synes virkelig, at holdet bag SATC har solgt gevaldigt ud og fuldstændig glemt den tone, der gjorde filmen til et hit. Og så undrer det mig helt vildt at 1) de overhovedet har valgt at henlægge handlingen til Abu Dhabi, 2) vælger at te sig så sindssygt, som de gør, mens de er der, for derefter at forsøge at gøre det til en form for feministisk protest (iført stiletter). Sløjt!Og i øvrigt tak for en super blog, Emily. Er lige faldet over den og er helt hooked. KH Julie
Jeg erklærer mig SÅ enig i de kritiske røster og synes desuden at kvindesynet/fremstillingen i filmen er meget diskriminerende og pinlig! Hvilket signal sender scenen, hvor de fire damer går i panik over, at skulle pakke deres egne kufferter lige? I hvert fald ikke et signal om stærke, selvstændige kvinder som serien jo ellers normalt viser! Værst synes jeg det var at filmen giver et middelalderligt syn på og portræt af Mellemøsten som kun bidrager til at øge kløften mellem dem/os! Kvinder med designer tøj uden burkaen – fint nok, men altså så karikeret! Og "onde" mørklødede mænd der skuler til de "frigjorte" kvinder fra NY – kvinder som ikke kan pakke deres egen kuffert og acceptere normale rejsestandarder i deres selvoptagenhed.. ØV – er skuffet over en ellers skøn og vidunderlig serie!Julie:)