Lige i starten af Amagerbrogade (og et smut nede af Amager Boulevard) findes et fantastisk antikvariat, lækre og ganske sunde take away-steder, en herlig marskandiser, en rigtig fransk bager og en moderne helsekostforretning. Kom med :)

Antikvariat – Amagerbrogade 22. Dette er min yndlingsbutik på hele den lange Amagerbrogade! Her er alt fra Cartland til Proust over alskens tegneserier. Rimelige priser og en ryddelig og nogenlunde overskuelig butik (og det er en sjældenhed indenfor antikvariater) OG sød betjening. Hvad mere kan en lille bogorms hjerte begære?
Jensen – Amagerbrogade 24B. Brugte møbler, labre retrosager, kitsch og plader. Her skal jeg helt sikkert på jagt, når jeg forhåbentlig snart flytter.
Go for love – Amagerbrogade 18. Jeg ved faktisk ikke om Go4love har fået nye ejere, men den lille helsekost i starten af Amagerbrogade har i al tilfælde fået et klædeligt ansigstløft for nylig.
Butikken er blevet udvidet idet baglokalet er inddraget. Udseendet og sortimentet er blevet meget bedre og lækrere. Og hurra for det. Før i tiden tog jeg altid til Naturpoteket på Christianshavn, men nu kan jeg blive på min egen ø, for Go4love har alt hvad jeg skal bruge af Pukka teer, Lavera cremer og hårprodukter, rawfood, hørfrølolie til smoothies og genbrugs-cupcakeforme. Love Go4love!
Chantilly – Amager Boulevard 127. Ægte fransk bager med byens bedste croissanter, lækre eclairs og perfekte små citrontærter med marengs (billedet). De har også dansk morgenbrød. God til når man længes mod Paris, men ikke har knaster nok til en tur til byernes by.
Krunch – Amagerbrogade 10. Krunch lover selv at de er 100% øko. Det er da kun flot og prisværdigt hvis det er sagen og det kan måske også forklare hvorfor man skal slippe 60 kr. for en burger. Deres burgers, kartofler og coleslaw er lækre og næsten de høje priser værd – det er initiativet i al tilfælde og følelsen af at spise ordentlig mad i stedet for junk. Se mit indlæg fra sidst vi fik mad fra Krunch.
Organic Corner – Amagerbrogade 13. Varme kød- og vegetarretter med brune ris. Salater og sandwiches med hjemmebagt brød. Råvarerne er så vidt muligt økologiske og ‘det økologiske hjørne’ lover at 30-60% er ren øko.
Go Away – Amagerbrogade 7. Forskellige hot pots med ris, friske salater og i det hele taget et sundt alternativ til det meste take away. Mange lækre øl, sodavand, snacks og desserter.
Nu endte denne guide med at blive ret ‘grøn’ med øko-mad, genbrugsbøger og -interiør og en helskekost. Hvis du er interesseret i flere klima- og miljøvenlige steder på ønskeøen så læs mere i denne Guide til grønne indkøb på Amager. Efterfølgende tror jeg det bliver Christianshavns og Indre bys tur, men lad os nu se. Det kan også ende med Valby og Brønshøj :)
Målet er jo at dække hele mit elskede København, men har altså tænkt mig at blogge længe endu, så de kommer bare lidt af gangen og i deres eget tempo. Forslag til steder, der er værd at tjekke ud er altid velkomne!
Der kommer også en guide til området omkring Holmbladsgade og ydre Amagerbro i Amagerbroguide-serien.
The first of three guides to my part of Copenhagen.
Gorgeous vintage book and comic-shop ‘Antikvariatet’ at Amagerbrogade 22. Retro, kitsch and vintage interior shop ‘Jensen’ at Amagerbrogade 24B. Organic and raw food, herb teas and much more at green drugstore ‘Go4love’ at Amagerbrogade 18. Best croissants at french patisserie-boulangerie ‘Chantilly’ at Amager Boulevard 127 and healthy and mostly organic take away at ‘Krunch’, ‘Organic Corner’ and ‘Go Away’ (Amagerbrogade 10, 13 and 7).