Kongens Nytorv, der formår at se smukt ud på trods af byggerod overalt.
Duerne varmer måsen på en rist på Kongens Nytorv. Nåede desværre ikke at tage et billede mens de alle fire lå med halefjerene og vingerne spredt ud som flotte vifter…
Betuttede skulpturer i Charlottenborgs gårdhave.
Havde sådan en fin formiddag i mandags. Var ude at se på den yndigste (og mindste! æv) lejlighed i Store Kongensgade med kæreste og bagefter smuttede vi over i Charlottenborgs gård for at se nogle skulpturer, min mor havde tippet mig om.
Siden skulle jeg til allergilæge og det var for en gangs skyld en rar oplevelse, har vist endelig fundet en, der tog mig (og sit erhverv) seriøst. På priktesten slog jeg en lille smule ud på hund (fuck fuck fuck) og meget på torsk (wtf?), men får mere at vide, når jeg skal derhen igen + får svar på blodprøver. Husk at I altid har ret til en second opinion og at alle læger – desværre – ikke er lige gode! Til sammenligning tog mine undersøgelser her lidt over en time (+ opfølgning om 4 uger), hvor den sidste allergolog jeg var hos brugte under 10 min.
Imens jeg var hos doktoren, der i øvrigt havde den mest fabelagtige udsigt ind over byen, var kæreste på bogudsalg og fandt da lige en 1. udgave af min yndlingsbog, Karen Blixens ‘Daguerreotypier’. Vi sluttede af med brunch på Kalaset og det mine venner er opskriften på en vældig fin efterårsformiddag :)
Resten af dagen bød i øvrigt på knap så ophidsende ting som læsning, rengøring og træning… Men hvad gør det når den er startet helt eventyrligt :D
I really love fall in Copenhagen. Pictures from Kongens Nytorv (looking pretty even though under construction), Charlottenborg Art Space and Kalaset café.