
Pic from Lola B’s
I morgen drager kæreste og jeg til Paris på forlænget weekend. Jeg er selvfølgelig blevet snotforkølet lige akkurat i dag, så ligger nu i te-ingefær-c-vitamin-strepsil-juice-drop… ævs, men er sikker på at jeg har det meget bedre i morgen…
Det er kærestes første gang i Paris, så vi skal lave hyggelige og kitsch turist-ting, som en tur i Eiffeltårnet, sejltur på Seinen, picnic på bredden, løgsuppe i Les Halles, proppe os med franske makroner fra Ladurée og falafler fra L’as du falafel. Jeg har ovenikøbet pakket en baret, en halsklud og en t-shirt med broderier af Eiffeltårnet, går all in! Jeg ville egentlig også gerne et smut ud til Versailles (elsker elsker elsker Versailles), men det er nok lidt overkill, når vi kun har tre dage. Nu må vi se… lidt shopping slipper han heller ikke for, selvom det er hans tur (forærede ham den i kandidatgave, da han afleverede speciale), har især kig på nedenviste sko fra Miu Miu. Men tror nu jeg ville hapse dem i sort i stedet for nude… Hvad synes I?

Jeg har planlagt et par indlæg (gode sager, smykker og bøger), så her bliver slet ikke stille, men kommentarer og mails kan jeg ikke besvare.
Håber I får en rigtig dejlig weekend!
Klem fra mig
Leaving for Paris tomorrow, à bientôt :)