
Til hovedret delte vi en gang fish n’ chips og en shepherds pie af braiseret lam med gratineret kartoffelmos over. Begge dele var lige i skabet, men fish n’ chips’ne skilte sig særdeles positivt ud. Store stykker af en lækker hvid fisk, der delte sig i nydelige store flager, der vel at mærke ikke var tørre, når man skar i den. Nam!
Desserten var en æble crumble og hvad den manglede i udseende havde den så til gengæld i smag. Sød, sprød og syndig satte den et udsøgt punktum for aftenen. Bortset fra boblerne til forretten, holdt vi os til godt øl fra Svaneke Bryghus. Jeg skal helt sikkert tilbage efter mere fish n’ chips (149 kr.) og endnu en æble crumble (55 kr.) og så en af de mange gode øl. For det er altså sådan jeg ser gastropubkonceptet. God rustik comfortfood og godt øl eller vin. Så kan jeg drikke champagne og spise fisketapas et andet sted :)
B&W Gastropub ligger ved Stranden 18, 1061 Kbh. K.
If you’re looking for great comfort food and some good danish (or imported) beer in Copenhagen try out BW Gastropub, Ved Stranden 18, 1061 Kbh. K.






