wraps with tofu and red cabbage

I julegave fik jeg kogebogen ‘Mad med power’ hvorfra inspirationen til disse wraps er hentet. Egentlig ville jeg have lavet akkurat dem, der er i bogen, men kom til at købe almindelig tofu i stedet for silketofu, som der skulle bruges ifølge opskriften. Silketofuen skulle have været blendet med i dressingen, men det synes jeg ikke man kan på samme måde med almindelig tofu, så den blev marineret og lynstegt i stedet og dressingen blev lavet på creme fraiche og yoghurt.

Pr. pers:
1-2 fuldkornstortillas
1 håndfuld rødkål, snittet fint (eller anden kål, ser bare så pænt ud med rødkål)
100 g tofu skåret i skiver og marineret et par timer i 1 1/2 dl soya, citronskal og -saft af en citron og 1-2 spsk honning
1 lille håndfuld soltørrede tomater
1 dl yoghurt naturel
1/2 dl cremefraiche
lidt cayennepeber
lidt basilikum
1/2 fed hvidløg
salt

Skær den marinerede tofu i ‘stave’ og lynsteg dem i lidt olivenolie. Blend soltørrede tomater, krydderier, hvidløg, cremefraiche og yoghurt til en grov dressing. Smag til.

Lun tortillas’ne og saml wraps’ne med dressing, kål og tofu. Haps!

No time for translation right now, but I’ll have it ready later on tonight :)

(Visited 1.930 times, 1 visits today)

Skriv en kommentar

10 Kommentarer

  1. Mmmm det ser lækkert ud. Jeg har aldrig smagt tofu og egentlig heller ikke haft lyst – før nu, hvor jeg har set dine billeder.
    Du kan få alt til at tage sig indbydende ud! :o)

  2. Ser lækkert ud :)
    Vil lige høre dig, hvilken neglelak du har på på billedet? Den er nemlig super fin!

  3. Ser lækkert ud! Jeg har sat min kæreste til at lure din blog, så han kan lære at tage nogle lækre billeder ligesom dine, hehe :)

  4. Sidder lige og nyder “din” chili con carne, mens jeg følger op på mine blogs ;) Smadder lækker mad, både i virkeligheden og herinde på bloggen – igen. ;)
    Men jeg er ikke den store fan af tofu, så tror du, man ville kunne benytte samme marinade til eksempelvis kyllingestykker?

  5. Malene – Ja, det tror jeg sagtens man kan og med stor succes endda :) Og hvor dejligt at høre med chilien!

    Nanna – De her er købt i Føtex.

    June – hehe… og tak :)

    Julie – takker, det er Lollipop fra Essie.

    Hanne – det er lidt specielt, men rigtig lækkert og skal så afgjort marineres eller krydres hvis du spørger mig :)

  6. Hvor ser det lækkert, bliver helt sulten;) Har fået svar på mit smørgsmål… ville hører hvor din neglelak var fra;) den er bare super flot… suk