morgengrød

I den seneste tid har den stået på grød herhjemme om morgenen en hel del.

Om aftenen måler jeg havregryn og vand af (1 del gryn til 2 dele vand) og hælder det i en gryde med nødder, rosiner, kanel, kardemomme, vanillepulver og hørfrø. Om morgenen er det så bare at tilsætte æbler skåret i små stykker, evt. en anelse honning og så lade det småkoge i 5 min. Husk at røre i grøden! Jeg serverer den med lidt hakkede mandler og mynte og et skvæt hørfrøolie. Hvis man mere er til en smørklat, jamen så er det bare det man gør :)

Jeg har også lavet den et par gange hvor jeg kogte en ordentlig håndfuld frosne blåbær med. I kan tro grøden får en smuk farve så. Variationsmulighederne er i øvrigt mange, man kan bruge andre gryn, frø, nødder og kerner. Og abrikoser i små stykker i stedet for rosiner. Eller figner.

(Visited 2.890 times, 3 visits today)

Skriv en kommentar

38 Kommentarer

  1. Kære Emily
    Din grød ser vidunderlig ud! :) For tiden rister jeg mine mandler på panden, til de er “gennemgyldne” og drysser dem på min grød, i salater eller bare som snack.
    Og så er jeg vild med økologiske tørrede morbær, som jeg også drysser på grøden sammen med rosiner, kanel og vanille :)
    Kh A

  2. Uhmm hvor ser det läkkert ud! Jeg synes selv en variant med banan er noget af det bedste, men denne variant skal helt bestemt ogsaa pröves :)
    – Linette

    1. Det gør bare at man faktisk får endnu mere ud af dem næringsmæssigt og de bliver jo også ‘klamme’ af at blive kogt til grød ;)

  3. Det ser godt nok lækkert, sundt og nærende ud! Lige hvad en lidt træt krop har brug for efter en weekend med fart på! :)
    Knus M.

  4. Det ser virkelig godt ud! Tror jeg vil spise det i morgen som alternativ for det kedelige havregryn med mælk og rosiner. :)

  5. Okay, prøvede lige at lave den til morgen,
    tror vitterlig det er den sundeste og største
    omgang morgenmad jeg har fået i rigtig lang tid
    – og så er det jo bare så nemt
    – imorgen prøver jeg med blåbærrene :p

  6. Hej ‘grødhoveder’ (hæhæ) tak for positiv tilbagemelding, troede faktisk I ville synes det var lidt underligt ;)

  7. Har lige lavet det for en halv time siden (nåede ikke liiiige morgenmad, så det blev som sen frokost, hæhæ). Har aldrig fået havregrød før (ja, det er vel “sært”) men det smagte sgu da godt – puttede hakkede mandler, tørret ananas/papaya og lidt ahornsirup på. Tak for tippet! Det vil nu være fast morgenmad HVER dag, håber jeg.

  8. Hej Emily

    Skal det sættes over aftenen forinden og trække – eller kan man lave det med det samme?

    Læser din blog dagligt, er bare så dårlig til at få kommenteret, men nu har jeg kigget på grøden hver dag siden du slog oplægget op, nu må det prøves!

    MVH Kathrine

    1. Dejligt at du kommenterer :)
      Det med at blande det sammen om aftenen er mest for at spare tid om morgenen. Og så er der nogen ernæringseksperter, der mener at man få mere ud af sagerne, når de er udblødt i et par timer, så det er vist win win. Men du kan sagtens bare blande om morgenen og så koge det umiddelbart efter.

  9. Mums det ser godt ud.. Får aldrig lavet grød, fordi jeg er for det meste alt for dårlig til at komme op om morgenen, så syntes ikke der er tid til det.. Men når man kan sætte det i blød om aftenen bliver det jo meget nemmere :)

    Jeg har hørt at hirseflager også er godt til grød – har du prøvet det??

  10. Sidder i skrivende stund og spiser denne lækre grød… jep, den virker også kl. 16:18 ;) – og vil egentlig bare dele et lille tip opstået ud af mangel på bedre; smid en dl. bærblanding i (direkte fra fryseren fungerer fint!) – det smager faktisk helt godt! … og ellers er favoriten æble eller banan :D Hmm… grød!

  11. Aj, hvor ser det lækkert ud! Det smager bare så godt med grød om morgenen, specielt nå når det bliver koldere. Min favoritt er havregrød kogt med banan og mælk og så komme jordnøddesmør ovenpå! YUM!

  12. Heej Emily, det ser bare lækkert ud, jeg kan se du bager meget, så tænte på om du har smagt rugbollerne fra Lagkagehuset”, og evt har prøvet at bage noget lignende? :-)

  13. Hej Emily
    Ville bare lige sige, at du har de lækreste madopskrifter, som jeg nyder at læse. Denne grød blev jeg for eksempel inspireret af, og spiser den nu hver morgen i næsten samme version. At drysse blåbær ovenpå, fungerer super godt :-)
    knus Anna