look of the day: forrest

Outfit details: Shirt Topshop// jeans Acne// bag Mulberry// heels Marni

Jeg er efterhånden helt i feriemodus; ser en masse søde mennesker, læser en hulens masse svenske krimier (det er virkelig min akilleshæl), går lange ture med min vaps og spiser alt for meget is. Har en regel med en af mine veninder om at man må (læs: skal) spise en is om dagen, når man har ferie. Måske det er derfor jeg altid bliver lidt rundere om sommeren… Men is er nu engang sådan ca. den bedste spise. Holder meget af kage, men is er bare smartere. Der er ligesom altid plads til is ikke? Nå, stopper nu inden det ryger helt ud af en tangent, har vigtige ting såsom at hente iskaffe (det er i øvrigt på min to do-liste at begynde at lave det selv, basta) pakker på posthuset og læse videre i min Camilla Läckberg krimi (jep, shame on me, men kan altså ikke stå for svenske femi-krimier).

Billederne er fra i går, hvor vi var på en dejlig picnic (med yndlingssandwich fra Nicola på Christianshavn blandt andet) i Dyrehaven. Og nej, jeg stavrede selvfølgelig ikke rundt i de absurd høje Marni-stilletter ude i skoven (havde good ol’ Palladiumser på), men inde i mit hovede var det sådan det outfit skulle se ud. Om ikke andet så på billeder. Så må jeg bare genbruge det ved en anden og mere passende lejlighed :)

(Visited 217 times, 1 visits today)

Skriv en kommentar

34 Kommentarer

  1. Det der er et FANTASTISK outfit! Elsker farverne, sammensætningen og ja .. bare det hele!
    Og du er virkelig noget af det smukkeste, jeg nogensinde har set Emily :)

  2. Super fint outfit! Skønne farver du har sat sammen og synes det er rart at se, at man kan få et “roligt” outfit uden at bruge sort. Det er selv ret slem til altid at få proppet ind i mine outfits:)

  3. du ser hamrende smuk ud på de her billeder! Og godt at høre at du ikke stavrede rundt i høje hæle derude, det ville nok være en svær skovtur så, men det her er et virkeligt lækekrt sammensat outfit.

  4. Hvor er det bare et virkelig lækkert stylet outfit. Smukt! Det giver mig lyst til at tage lidt flere farver på, og jeg som har overvældende meget sort i skabet. Kunne jo bare starte med at tage et par flotte strømper på, det tip snupper jeg lige, ik´ :)

  5. Sygt fede heels. Oh my, oh my! Mega flotte billeder i det hele taget. Lyder som en rigtig god dag.
    Forsæt god aften.

    Anne :)

  6. Jamen altså, sikke nogle dejlige billeder og et fantastisk outfit! Du er simpelthen så smuk og skøn at se på :) Hatten er virkelig flot, synes jeg. Hvor mon den er fra?
    Tak for en super blog. Jeg elsker at læse med:)

  7. Jeg begriber ikke, hvordan du kan holde dig så slank med en is om dagen!
    Har du prøvet Is a bella på Frederiksberg? De har bla.a den skønneste chokoladeis lavet på rismælk, yummi :)

  8. Det der er et af de lækreste outfits jeg længe har set her i blogland :) alle farverne spiller virkelig godt sammen, specielt de bordeaux og gule nuancer sammen.