dry shampoo

Modtog for noget tid siden OSMO tørshampooen til test og havde kort forinden købt den fra Schwarzkopf. Den fra Klorane er fast inventar på badeværelseshylden og har været det i mange år, så med 3 gange tørshampoo i huset var det oplagt at teste og sammenligne.

De er alle tre gode, men den fra Klorane er og bliver min favorit (sammen med OSIS+ fra Schwarzkopf, men den er ikke med her), fordi den gør lige præcis det jeg ønsker af en tørshampoo/hårpudder: Løfter let, matterer let og giver lidt struktur + sparer en dags hårvask. Og så gør den ellers ikke så meget væsen af sig hverken mht. duft, hold eller tyngde. De to andre dufter meget kraftigt og det er selvfølgelig rart hvis man gerne vil have at håret dufter ‘rent’, desværre dufter de begge mere af toiletrens end shampoo i min næse og har generelt en meget skrap og syntetisk duft. Det trækker altså ret meget ned i min bog, omend duften forsvinder relativt hurtigt.

Bortset fra duften er Schwarzkopf’en flink til at leve op til mine førnævnte krav, selvom den ‘klistrer’ en lillebitte smule (sammenlignet med Klorane, der føles som pudder/talkum i håret). OSMO’en klistrer også lidt og giver lidt mere hold, så den er glimrende som styling i rent hår for at give det mere volumen og hold ved rødderne, men fejler lidt i forhold til at redde en hårvask på 2. eller 3. dagen.

Jeg planlægger et par hårpleje/-produkt indlæg i den nærmeste fremtid, da det vist er ved at være på tide at følge op på mine omdiskuterede ‘Curly Girl’ indlæg: Curly Girl og Curly Girl products I use , for selvom jeg stadig lever temmelig meget efter Curly Girl filosofien, så er det blevet med egne modifikationer og tilpasninger. Skriv endelig hvis der er noget specifikt I gerne vil høre om :)

My all time favorite dry shampoo is the one from Klorane. Recently tested the two other ones, but they have a very strong scent and tends to get a little sticky, so I’ll stick to Klorane.

(Visited 1.484 times, 1 visits today)

Skriv en kommentar

24 Kommentarer

  1. Jeg har prøvet den fra OSMO og den fungerede fint for mig, det var så også den første tørshampoo jeg prøvede efter mange mange år, eneste ulempe ved den var at den blev hurtig tom.

    Siden hen har jeg købt den fra Klorane og den billige (i Tyskland) blå Swiss Frottee. Det skifter lidt om jeg bruger den ene eller den anden, Klorane er bedst men jeg prøver at spare lidt på den ;)

    En ting er sikkert, tørshampoo vil aldrig forlade badeværelseshylden igen!

  2. Klorane er god, men noget så dyr. Bruger Got2b for tiden, den er ok og meget ofte på tilbud til halv pris el. lign.

  3. Jeg har 4 forskellige tørshampooer stående for tiden: Toni & Guy refreshing dry shampoo, som jeg er meget glad for og altid har hjemme, Sephoras dry shampoo, som giver et fint resultat, der dog ikke holder helt så længe, Swiss Frottee, som er rigtig god, men gør mit hår lige en tand for mat og flormelis-i-håret at se på, og Got2B, som jeg er overordentligt tilfreds med.
    Jeg tror dog, jeg skal prøve den fra Klorane, for jeg er altid på jagt efter den perfekte tørshampoo;)

    1. Er der nogen der har rigtig mørkt hår som vil anbefale en tørshampoo der ikke ser hvid ud i sort hår…?

      1. Sara: Bumble and bumble laver hårpudder med farve, både på “løs” pudder-form og på spraydåse. Du kan købe det flere steder, har bl a set det i Magasin. Bruger det selv, og synes det er rigtig godt. Og desuden uparfumeret.

    1. Louise:

      Sådan havde jeg det også i starten, men nu er jeg blevet hooked på tørshampoo’en.
      Mit hår er mørk blondt og jeg bruger den billige blå tysker Swiss Frottee, som jeg er blevet rigtig glad for. Sara, Eurowomans skønhedsredaktør sværger i øvrigt også til den ;)

      Først friserer jeg håret (som er tørt – der kommer kun vand i mit hår, de dage jeg vasker det med shampoo og balsam). Så ryster jeg flasken og sprayer i, og så “tusler” jeg lige lidt med håret, og så kan man faktisk ikke se det. Jeg bruger det to dage efter jeg sidst vaskede hår – dvs. at jeg vasker hår hver tredie dag.

      Af og til bruger jeg det dagen efter jeg har vasket hår, så er det for at give lidt fylde og struktur – plus, at så skal jeg helt sikkert heller ikke vaske hår dagen efter.

      Håber det måske kunne hjælpe dig :)

  4. Kan man købe Klorane i Matas? Synes ikke jeg er stødt på den. Jeg bruger got2be, men synes også “duften” er lidt ubehagelig, er altid nødt til at “overdøve” med noget andet for at kunne holde mig selv ud ;)

  5. Mht det fremtidige hårpleje indlæg vil jeg gerne høre noget mere om hvilke styling produkter du bruger og dine rutiner.

  6. Hej Emily, jeg har også den fra Schwarzkopf men jeg synes at min hovedbund bliver helt hvid af den hvilket jeg ikke kan lide.. Har du ikke oplevet det? Min yndlings er fra Toni and Guy da den er helt gennemsigtig. Elsker din blog! :)

    xo Charlotte

  7. Super fint indlæg. Jeg bruger got2be’s – men syntes at duften er for voldsom! Og jeg er enig i med den klistre lidt. :)

  8. Der findes faktisk to tørshampooer fra Klorane – den man kan købe i DK, der er til tørt hår og så en, der er beregnet til fedtet hår og hovedbund, der producerer for meget sebum (fedt). Den kan man DESVÆRRE kun købe i Frankrig. Men jeg synes den til fedtet hår er den allerbedste, og jeg har prøvet alle dem, der er blevet nævnt, fordi jeg på trods af min alder døjer med ekstremt

  9. Jeg har ikke brugt tørshampo siden man købte nuvola, så det er nogen år siden, og jeg tør slet ikke prøve igen.
    Jeg er begyndt at bruge det nye TIGI shampo og det er vildt godt ,jeg køber det på Bliv Brun.dk de er billige og der er hurtig levering.

  10. Jeg har prøvet Klorane og Dust it, men min all time favorite er og bliver Fresh Hair fra Kevin Murphy! :) Lidt dyr, men bestemt alle pengene værd!

  11. Hej piger,
    bare et lille tip, jeg har også brugt Kloranes tørshampoo men det er altså lidt dyr herhjemme, men jeg fandt den inde på nettet og bestilte den hjem fra England. Det kan altså anbefales! Al hudpleje osv. er virkelig billigt i England. Brugte hjemmesiden escentual.com. Jeg gav 6,95£ pr. stk, så jeg købte et par stykker, dog var shippingen lidt dyr, 11£ dengang. Måske er det blevet billigere, det er alligevel 1,5 år siden kan jeg se på min kvitt. på mailen. Ellers skal man bare bestille nogen stykker ad gangen eller sammen med andre, så kan det måske give sig :)

    Har os prøvet Swiss – synes egentlig den er super, også hvis jeg har skulle sætte håret, så giver den struktur.
    har netop købt TREsemme’s, er spændt på den, den kostede vist også knap 90…
    Fantastisk dejlig blog, det er så hyggeligt at følge dig Emily!

  12. Bare et tip: put bagepulver i håret – det kan alt hvad en tørshampoo kan, er billigt og lugtfri :) Dog lidt besværligt, da det jo selvfølgelig ikke er på spray.

  13. Er nystartet på curly girl metoden. Jeg vaskede mit hår i shampoo for sidste gang i går aftes, har skiftet min balsam ud med en uden silikone (jeg endte med en Aussie, så vidt jeg kan læse mig frem til, er den i hvert fald uden) og købt en bredtandet kam. Er allerede ovenud tilfreds! :) Så fedt at få dét tip, ville jeg lige starte med at sige..

    Hvad gør du, når du er til frisøren og får vasket hår? Siger du, at du ikke vil have de bruger shampoo med sulfat og balsam med silikone eller hvordan?

    1. Næ, jeg får det bare vasket almindeligt. Skriver et nyt hårindlæg snart, er nemlig ikke helt så ‘hellig’ længere ;) Dog bruger jeg stadig overvejende mange af Curly Girl rådene :)