
Hermed resten af billederne fra i morges. Og til de af jer der har spurgt: Jep, det er en oilskinsjakke :) Den er købt i en jagtforretning og kostede vist omkring 800 kr. Og så har jeg fået nye briller, som jeg er vildt glad for. Holder rigtig meget af de gamle fra Ray Ban, men de er også lidt tunge (hvis man ellers kan sige det om briller), fordi stellet er så kraftigt, så de her er en rar forandring.
Jeg har haft sådan en god dag i dag. Først har jeg siddet og læst og skrevet på Diamanten og siden har jeg været på lidt shopping og derefter på en helt magisk tur på stranden med lille P. Der var den smukkeste regnbue og vandet var helt turkist og fuldt af helt orange brandmænd. Nu skal jeg ud at undervise og i aften skal jeg filmhygge med J og snakke om indretning af vores nye lejlighed. G.L.Æ.D.E.R. mig!!

