Fra indian summer forrige weekend til nattefrost i denne. Begge dele kan egentlig godt gøre mig glad. Så længe det ikke regner. Prøver virkelig at lære at holde af regn, men er altså ikke fan endnu. Tilbage til nattefrosten, der som på magisk vis vupti gjorde mit hår, mine hænder og min hud knastør. Eller tørrere end det var tilfældet forinden om man vil.
Men så er det godt at have et par gennemtestede favoritter i baghånden, så man kan nyde sin yndlingsårstid uden sprukken hud og hår der stritter. Ovenviste tre produkter er mine trofaste efterårs- og vinterfølgesvende. Jeg bruger dem når det behøves resten af året, men her i de koldere måneder, er de en del af den daglige skønhedsroutine. Har vist skrevet om dem alle hver for sig før, men de er altså ikke blevet dårligere eller erstattet siden sidst, så synes de fortjener at blive nævnt igen i samlet flok.
Stellar Beuty Balm fra Balance Me, bruger jeg som en slags universalsalve til alt fra albuer, hænder, hårspidser og læber. Man varmer en lille klat op i hånden og så er det ellers bare at smøre den på der hvor det trænger. Makeupartisten, der ordnede mit hår + sminke i torsdags havde den også med i tasken og kaldte den ‘gudecremen’, så jeg er ikke ene om at være fan.
Ansigtsolien fra Rudolph Care er måske lidt pebret at anskaffe, men den holder længe og 1-2 dråber under ens ansigtscreme morgen og aften (evt. kun aften) er rigeligt. Min hud kan godt blive ret tør og nærmest nopret her i vinterhalvåret, men ikke når jeg bruger denne regelmæssigt. Jeg synes tilmed den giver huden en ret flot glød. Den findes også i en kropsolie og -balm, der er fabelagtig til tørre vinterstænger. Et billigere alternativ er Urtekrams lækre kropsolier.
John Masters Hair Nourishment & Defrizzer har været med mig i mange år efterhånden og mit lange tørre garn kan slet ikke klare sig uden. Selvom det er et rent olieprodukt helt uden silikone, fedter den ikke, men ‘nærer’ håret og efterladet det blankt og mere samlet/uden krus. Jeg bruger den som regel i vådt hår (kun i længderne) inden jeg reder det igennem, men af og til også i tørt hår hvis det føles lidt tørt eller ‘frizzer’.
Some of my favorite beauty products for the cold scandinavian winter. Stellar Beauty Balm from Balance Me to keep everything from hands to elbows from drying and cracking, Rudolph Care Facial Oil to protect those rosy cheeks and John Masters Hair Nourishment & Defrizzer for the mane.
Efterår/vinter er virkelig også min ynglings tid på året, så kan man nemlig putte sig i dejlige og lækre striks, og så er tøjet efter min mening også meget pænere!! Dejligt med et indlæg som dette til os, der lider af tør hud i vintermånederne! :-)
Efterår ftw! :)
Tak for de gode tips.
Jeg synes din Blogroll er forsvundet, den savner jeg!
Ja, den er desværre røget efter jeg har flyttet server :(
Skal nok få den lavet igen hurtigst muligt, dog skal jeg lige flytte ude i den virkelige verden først :)
Jeg kunne rigtig godt tænke mig at prøve de kropsolierne fra Urtekram. Ved du hvor i København man kan købe deres produkter? Helst i København K :-)
Håber du kan hjælpe mig.
/Frede
Helsekostforretninger, Matas og Irma :)
Hej Emily!
Yndlingsblog <3 Læste tidligere dit indlæg om sulfat-fri shampoo.. Hvorfor er det så vigtigt at undgå, altså sulfat? Og har du en shampoo du kan anbefale? Har du prøvet urtekrams shampoo?
– T
Det er kun vigtigt at undgå hvis det er det der fungerer bedst for en. Hår er forskelligt. Mit hår er meget mere medgørligt når jeg bruger sulfatfri shampoo og bliver ikke så tørt/kruset/uregerligt. Når jeg vasker det med almindelig shampoo (med sulfat) får det nærmest stivkrampe og er et par dage om at komme sig (jow jow hårdrama!). Jeg er vild med dem fra Conceived By Nature. Prøv at søge efter det indlæg der hedder ‘Curly Girl: Products I use’ her på bloggen :)
Er John Masters Hair Nourishment & Defrizzer også godt til spaltet hår? Mit hår der “stritter” nemlig utrolig meget, og jeg tror det er fordi det er spalter, selvom jeg næsten lige er blevet klippet.
Det ville den helt sikkert være, men ville nok også bruge et silikoneprodukt som Moroccan Oil eller lignende, der nærmest ‘limer’ de spaltede spidser midlertidigt sammen :)
Tillykke med ambassadør titlen, lejligheden og ikke mindst lille nuttede Penny:-)
Hej Emily! Hvor køber du den din Stellar Beuty Balm? Jeg døjer nemlig med meget tør og irriteret hud i ansigtet om vinteren, og jeg tror, at sådan en fed oliebaseret creme (som jeg tror det er?) kunne gøre underværker :)Klem fra en næsten-navnesøster
Hej Emily,
Er også nysgerrig efter, hvor Balance Me kan købes… Jeg har hørt om mærket nogle gange nu, og overvejer om det skulle afprøves.
Bruger du andre produkter fra Balance Me, som er værd at anbefale?