Jeg har haft en mægtig rar jul, det håber jeg også I har? Og tusind mange tak for jeres søde julehilsner til forrige indlæg. Er netop kommet hjem igen efter 5 dages non-stop juleri. Så rart og så hyggeligt, men også virkelig rart ‘bare’ at være mig, Penny (der fortsat er frisk og glad, 7-9-13 og synes at jul er et opturskoncept), sofaen, gode bøger og ham der Harry Potter i fjernsynet lige nu. Og så sidder jeg og ‘leger’ med mine julegaver, bliver vist aldrig sådan rigtig voksen. Drikker kaffe af ny Mumikop og ny mumiskål er fyldt med de sidste julesmåkager (kan tilsyneladende ikke få nok) og lægger ny smart glimmerlak. Og bladrer i Just Kids, Air Mail og Stella magasiner. Og kigger på pænt, pænt Mulberry-armbånd. Frilufts-Emily fik også nogle gode sager ;) Senere kommer J hjem med sushi (ok, kan måske godt få en lille smule nok af julemad) og så tror jeg den står på endnu mere eventyrfilm i form af Ringenes Herre. Hvorfor er Harry Potter og Ringenes Herre egentlig ved at blive juledagsklassikere? Elsker dem dog, så brokker mig ikke :)
Relaxing with my presents after a busy Christmas :)