Outfit details: blouse + jeans Zara// bracelet byBiehl (gifted)
Rigtig, rigtig glædelig jul allesammen! Jeg tjekker ud og går på ‘juleferie’ de næste par dage, kan forestille mig at en del af jer også skal spendere de næste par dage alle andre steder end foran computeren.
Men selvom julen handler om samvær og nærvær for mange, så er det desværre også en mere end almindeligt ensom tid for mange. Ligesom julen også kan være en lang række af konflikter og ballade i nogle familier. Hvis du hører til i en af de grupper så fortvivl ikke, det hele er slut lige om lidt og kravet om at ‘hygge på kommando’ frafalder. Hvis du hører til blandt de ‘juleresourcestærke’ kan det være at du har lidt overskud til lige at ringe til eller smutte forbi en af dem du kender, der måske ikke har en helt så idyllisk jul. Måske der endda er plads til en ekstra juleaften? Det er måske den største julegave du kan give til en i din nærhed (eller periferi, det behøver skam ikke at være en man kender vildt godt).
Uanset hvad så sætter jeg pris på hver og en af jer og er meget taknemmelige over at I følger med i min verden her. Rigtig god jul og kæmpe kram, klem og knus til jer alle <3
ps. Ved godt at jeg er helt uhyrligt bagud med kommentarer. Prøver lige at nå det i løbet af eftermiddagen ;)
I wish all of you a very merry Christmas <3