I formiddags var jeg til træning med Penny (frilufts-Emily i aktion siger jeg bare, var lige ved at bede J om at tage ‘dagens’ af mig i lange underbukser og fleecevest og efterfølgende pakket ind i Fjällräven, Helly Hansen, Salomon, Osprey og hvad det ellers hedder) og var igen, igen kommet til at love at tage kage med. Det er sådan noget jeg ofte ‘kommer til’, nok mest for at have en undskyldning for at bage. Har dog ikke modtaget klager angående den tendens endnu, så fortsætter så længe alle er tilfredse og jeg få lov at bage amok. Og efter en times hundetræning i blæsende isvinter, var det en ret taknemmelig flok at bespise og kagerne og bageren fik nok lidt mere ros end fortjent, men gode er de nu, så vil også lige dele dem med jer.
De er lavet over denne opskrift, dog med lidt ændringer, så min ingrediensliste endte med at se således ud:
- 250 g mel
- 1 spsk bagepulver
- 1 1/2 tsk vanillesukker eller vanillepulver
- 1/2 tsk salt
- 170 g smør
- 100 g sukker
- 220 g brun farin
- reven skal fra 1 1/2 økologiske appelsiner
- 2 æg
- 150 g mørk chokolade, jeg brugte 1 plade mørk orangechokolade og 1 plain mørk, begge brækket i mindre stykker
- 150 g hakkede nødder, jeg brugte hasselnødder og mandler

Made these delicious cookies with orange, chocolate and nuts after this recipe last night.





