stur stur nummer

Af de danske magasiner er jeg nok mest begejstret for Eurowoman, så glæden var stor (stur), da månedens mastodontudgave dumpede ind ad min brevsprække. Det er det største nummer nogensinde og på hele 308 sider. Det føles helt som at sidde med et godt gammeldags udenlandsk Vogue i hænderne og på en eller anden måde er blade bare lidt lækrere, når de er tykke. En af mine veninder, der abonnerer, syntes lidt det var noget fusk og at “de jo bare havde proppet modetillægget ind i selve bladet”, men modetillæg eller ej, så får man vist lidt ekstra valuta for pengene, så jeg er fan. Eurowoman skriver selv at de “vil give os noget ud over det sædvanlige” og at de er “trætte af snak om stilstand, krise og et 2012 uden de store overraskelser”. Det synes jeg egentlig er en meget fed attitude og dejligt forfriskende. Og der er interview med mr. Gosling (mmmmmm…. sorry J). Jeg skal i sommerhus i weekenden og bortset fra en god krimi tror jeg at det tykke Eurowoman skal med til at holde mig med selskab.

(Visited 295 times, 1 visits today)

Skriv en kommentar

29 Kommentarer

  1. Årj! Jeg er ellers mest til Elle, når det gælder danske modeblade, men det kan da godt ske, at man skulle anskaffe sig sådan et eksemplar. Jeg æælsker tykke blade, gør jeg!…Og Ryan Gosling, men gør vi ikke alle det efterhånden??

    1. Jeg var også rigtig vild med Cover, men synes det er blevet for indspist og ‘snobbet’ (ja ikke rigtig snobbet, men kan ikke komme på noget mere rammende lige nu). Æv, med Costume, kender godt fornemmelsen, det er lidt som at vokse fra en god veninde :(

      1. Er helt med på dig ang. Cover – og ‘snobbet’ er i mangel på bedre ord – det er næsten ekskluderende. Det er lækkert, og til tider dybdegående helt sikkert – men det er for de ‘indviede’, og det er lidt som at være holdt uden for. Man konfronteres undervejs konstant med, at man ikke helt er cool nok. Og det er helt i orden – men det behøver et magasin ikke fortælle mig ;-)

    1. Du har jo originalen ;) Køber han is hos dig?? Gosling OG is, ja så bliver det vist ikke bedre <3

  2. Ja Elle er ved at komme rigtig godt efter det. De er lidt oversete, men synes faktisk også at det er et ganske fint blad :)

  3. Jeg er helt enig, Emily. Det er også mit favoritmagasin, og det er da bare skønt, at de vil putte modetillægget ind i selve bladet. Så bliver det da mere en del af helheden, end når man fedter rundt med en lille pjece ved siden af. Det er et lækkert nummer og er VILD med størrelsen på det!