

Torsdag eftermiddag tittede solen frem og jeg tog et par timer fri for at fejre Rudolph Cares nyeste skud på stammen i Designmuseum Danmarks have sammen med rare mennesker og til tonerne af Master Fatmans sprøde rytmer, med en caipirinha i hånden og citronmarengstærte til den søde tand. Det er vist sådan ca. opskriften på en perfekt torsdag eftermiddag :)
Og ja, ja det er da lidt fejlramt at være til et kendisspækket skønhedsarrangement og så mestendels fotografere kage, men hvad hjertet er fuldt af ikke? ;)
I dag skal jeg, meget apropos, bage hindbærsnitter (tusind tak for alle jeres gode forslag på Facebook og Twitter!!! Nu ved jeg hvad jeg skal bage de næste mange gange :)) og så forhåbentlig også ud at nyde det fine vejr lidt. Det er altså vanvittigt smart at have hund i den sammenhæng, så har man altid en undskyldning for at tilbringe masser af tid udendørs.
I ønskes en rar lørdag, kig endelig forbi i morgen til hindbærsnitter :)