Denne type tærte er en af mine yndlingssommerdesserter (trifli er også med i puljen) fordi den lader de lækre sommerbær komme til deres ret og lader deres friskhed være i centrum, akkompagneret på bedste vis af en sprød mørdejsbund og en sød – og frisk i dette tilfælde – creme. Nå, ja og så fordi det er lynhurtigt og nemt, men samtidig ser virkelig lækker og delikat (og lidt avanceret) ud :)
Denne version er med en klassisk forbagt mørdejsbund fyldt med en ‘creme’ af mascarpone, citron og hyldeblomt og pyntet med masser af friske bær og citronmelisse. Nemt, pænt og mægtig lækkert. Den er inspireret af en lignende jeg så i BageLiv (februar/marts 2012).
Har man en favoritmørdejsopskrift så bruger man selvfølgelig blot den i stedet :)
Bærtærte med hyldeblomstcreme
Mørdej
150 g smør
250 g hvedemel
60 g sukker
3-4 spsk. koldt vand
lidt smør til formen
Creme
2 bægre mascarpone (500 g i alt)
1 1/2 dl koncentreret hyldeblomstsaft
revet skal af 1 citron
saft af 1/2 citron
Pynt
ca. 500 g friske bær
citronmelisse
evt. friske hyldeblomster (det er sæson netop nu)
- Hak smørret ud i melet og smuldr det sammen med fingrene. Tilsæt sukker og saml derefter hurtigt dejen med vandet. Rul dejen ud med det samme og læg den i et smurt tærtefad. Jeg synes bestemt det er nemmest at rulle den ud på et stykke bagepapir drysset med lidt mel og derefter lægge formen over og så vende hele molevitten for derefter hurtigt at trykke dejen på plads i fadet (se evt. den lille ‘billedguide’). Sæt derefter tærten i køleskabet i ca. 20 min. til den er helt kold.
- Forvarm ovnen til 200 grader varmluft. Prik mørdejsbunden med en gaffel, læg bagepapir over den og fyld op med ris eller tørrede bønner. Bag bunden i 10 min., tag så bagepapir og bønner op og bag bunden færdig i yderligere 5-7 min. Tag bunden ud og lad den køle helt af. Den kan med fordel bages om morgenen/dagen inden.
- Pisk mascarponen luftig med hyldeblomst, revet citronskal og citronsaft efter smag og behag. Fordel cremen i den bagte tærtebund og pynt med friske bær og citronmelisse.
- Del med gode venner en lun sommeraften. Eller en knap så lun sommeraften. Nammenam….
This pie is as simple as it is beautiful. The fresh summer berries are perfectly accompanied by the crisp pie crust and the sweet and tangy mascarpone, elderflower and lemon ‘custard’. Hit the translate button in the menu to bake a lovely pie to share with good friends a warm summer night.
Mmmmm den smagte sååå godt,, tak fra gæsterne
Mums! Den skal prøves! Og den ser meeeeget sommerlig ud (og min kæreste kvitterede lige med et mmmmm fra sidelinien:-))
Enig, på denne årstid skal der ikke gøres alt mulig ved bærrene, de skal være som de er: søde og gode. Blandingen af mascarpone og hyldeblomst lyder lækkert.
mmh, jeg har bagt en meget lignende i dag – dog med kagecreme i stedet for mascaponen og så tilføjet et drys revet orange chokolade 70% :) Den er dælme også lækker!
Har glædet mig så meget til den opskrift siden du lagde det smukke billede op på instagram – den ser helt fantastisk smuk og lækker ud og jeg skal med sikkerhed eftergøre den i morgen, mmh tusind tak for opskriften :)
Den ser godtnok lækker ud:-)
Bruger du smør el.margarine til mørdejen?
Og hvordan kan det være der skal de ris ovenpå ?:-)
KH.Marianne
Smør!!! ;) Man kommer ris eller bønner på for at undgå at bunden bobler op og hæver. Det giver en pæn, glat og flad bund, men man kan sagtens lade være hvis ikke man gider :)
Lækker tærte, den skal bestemt prøves. Men hooold nu op en griner jeg fik mig da jeg af ren og skær nysgerrighed måtte trykke på “translate”-knappen !! :D Dine (dejlige, men dog en smule selvopfundne) ord kan google godt nok ikke lige kringle ;)
Hihihi… ja ups, den går vist ikke helt. Men den er også lidt for krea. Den kan åbenbart både finde på at oversætte smør med ‘Lubricants’ (ad!) og ‘butter’…. ;)
Hvor ser det bare indbydende ud :) ! Den må jeg prøve at lave en dag… Dog uden mascarpone (er laktoseintolerant), så må lige gå i tænkeboksen for et alternativ til mascarpone (hmmm måske en god RAW cashewnøddecreme med citron og vanilje).. Men mange tak for inspirationen :)
De bedste hilsner fra Anabell
PS Har just lagt nogle lækre (sunde) fiberige blåbær/choko muffins op på min blog uden sukker, gluten og mælk hvis det kunne friste ;)
Mmmmmh, den ser lækker ud, den må jeg prøve :)
Den ser bare alt for god ud!
http://www.johanneblog.dk
Look so yummmmmmmy! :D
backtofive.blogspot.com
Du tager simpelthen de fineste billeder da du laver mad – jeg er lige så imponeret (og sulten!) hver gang du laver noget med kager eller desserter eller mad på bloggen. Den her gang ser det også vildt lækkert ud.
Tak <3
Det ser lækkert ud! Elsker at der også lige skulle være en baby-tærte. Den er sød.
Og så er det jo fantastisk med den lyserøde/pink baggrund på de første billeder. Er det bordet der har denne farve?
Jeg har aldrig bagt tærte før, men det skal helt sikkert prøve. Åh, hvor er jeg lækkersulten nu…
Hvor ser den flot og lækker og velsmagende ud :)
Mmmh! Du formår gang på gang at gøre mig en smule lækkersulten. Det lyder og ikke mindst ser super lækkert ud. Det kan være, jeg skal prøve at servere det en lun sommeraften. Opskriften kommer i hvert fald i min gemmer.
Mmmm.. kage.
Den ser rigtig god ud og der er intet som kombinationen af sprød mørdej, creme og bær.
Metalformen du bruger, hvor har du fundet den henne?
Det er sådan en jeg mangler til tærtebagningen (madtærter), bruger pt. en springform og det er ikke helt optimalt pga formens højde.
I min mormors gemmer, så bedste bud må være at kigge hos en marskandiser eller på loppemarkeder :)
Ih.. Det var svaret jeg ikke håbede på, men så er der ikke andet at gøre end at holde øjnene åbne.
Tak for svaret :)
Mums, det ser godt nok lækkert ud! :-)
//mylifeasme-amalie.blogspot.com
Nu læste jeg lige, at andre læsere også var på udkig efter sådan en metal form til kager og tærter og sådan. jeg fandt bl.a. nogle på denne hjemmeside :)
http://www.hwl.dk/products-kageforme-(01kagefo)/rund-kageform-(332261).aspx
knus Sofie
Hej Emily! Jeg har lige et akut spørgsmål – står og skal bage denne kage i aften, og min veninde som også kommer til begivenheden som den skal serveres til, er gluten allergiker. Kan den laves med mandelmel i stedet??? Håber du når at se dette :) Med venlig hilsen Mette