Jeg har haft sådan en god dag og ville lige stikke hovedet ind og fortælle jer lidt om noget af den. Jeg havde nemlig takket ja til at tage til casting til en lille tv-ting, der bedst kan beskrives som en lille vært-rolle. Jeg har efterhånden stået foran et filmkamera et par gange, men dette var meget anderledes bl.a. fordi der var et fast manuskript at følge. Men det var så sjovt og spændende og jeg nød det faktisk virkelig. Selvom jeg havde en pæn sjat sommerfugle i maven inden. Men de forsvandt da først jeg kom i gang og jeg gad virkelig godt at prøve det igen. Og igen. Så I må meget, meget gerne krydse fingre for at det bliver mig ;)
Jeg er dog oppe mod en af Danmarks dygtigste skuespillerinder, så har slået ret så koldt vand i blodet, men er om ikke andet super glad for at være blevet spurgt og for at have fået den oplevelse :)
Nu står den på fyraften, fredagsøl, burgere og fritter (igen, I know) og Twin Peaks med verdens pæneste mand. Hasta la vista babies og rigtig god weekend!