Perfekte små croissanter, grøn juice med bl.a. æble og aloe vera, spændende foredrag og smukke Charlotte i den mere end yndige restaurant.
I sidste uge var jeg inviteret på lækker brunch i Mielcke og Hurtigkarls smukke, smukke restaurant i Haveselskabets Have på Frederiksberg. Det var i anledning af at Palmolive holdt et spændende duftseminar og udover at få sniffet og snuset til deres mange shower gels, blev jeg meget klogere på dufte og hvad de gør ved os og ikke mindst på parfumens historie. Sidstnævnte fandt jeg virkelig fascinerende og lærte en masse.
I dag er parfume allemandseje, men for ikke så længe siden (altså set i det helt store perspektiv) var det forbeholdt samfundets absolutte top og i øvrigt ikke noget man påførte i flydende form, men enten som ‘duftende handsker’ (fine skindhandsker, der nærmest blev badet i parfume) eller i en pomade eller balm.
Op gennem det forrige århundrede bliver parfume til gengæld allemandseje og hvert årti har sine parfumemoder og -trends. I 1920’erne (der måske kan ses som en art guldalder for de moderne parfumer) tager den mere sæbeagtige aldehydduft eksempelvis over efter en meget tung blomsterperiode og det er her at parfumeklassikere som Chanel no. 5 og Guerlains Shalimar skabes.
Det var interessant at bruge en formiddag i duftenes verden, har (som jeg omtalte i forrige uge i indlægget om mine sommerparfumer) aldrig rigtig gået op i dufte, men det er så afgjort noget jeg godt kunne finde på at nørde lidt mere med nu :)
Last week I attended a very interesting brunch and seminar arranged by Palmolive with lectures on scents, the history of perfumes and much more and I’m really intrigued by this world of scents and would like to explore it even furthe