
- To bøger om eller af hunde hhv. om Picassos legendariske gravhund Lump og så golden retrieveren Fridas erindringer om hendes bedste pinde. Fandt sidstnævnte hjemme hos min mormor og min morfar (der også var en stor hundeelsker) skulle efter sigende have foræret den til alle, der gad eje den, så et eller andet må den have at byde på :)
- Et par amerikanere. Egans Tæskeholdet banker på og Safran Foers Om at spise dyr. Sidstnævnte er jeg aldrig blevet færdig med, så det må være på tide nu. Førstnævnte modtog Pulitzerprisen i 2011 (og er mintgrøn!) og det plejer at være en god indikation for, at det er litteratur lige efter min næse.
- To seje danske damer. Helle Helle som jeg elsker at læse (hun kan skrive om tilsyneladende ingenting og alligevel er jeg helt fanget) og Suzanne Brøggers nyeste bog, der ikke er særligt ny længere. I øvrigt kan I vist lige skimte coveret, er jo ikke personligt så meget til pels, men bortset fra det er det et mere end misundelsesværdigt outfit ;)
- En ‘kogebog’ eller måske snarere en frysebog. Den handler nemlig om is! Jeg har planer om at udforske ismager-gerningen denne sommer og jeg er jo stor fan af Ismageriets is, så kogebogen af samme navn må være et godt sted at starte :)
- En dark horse eller det er den nok ikke, men lidt af en joker så. Glemte i al tilfælde at afbestille Majorens Sidste Forelskelse i bogklubben og i stedet for at sende den tilbage, har jeg besluttet at læse den, måske den viser sig at være en rar sommerlæseoplevelse… New York Times kalder den “En smuk, lille kærlighedshistorie, fortalt med dygtighed og humor”, så det lyder ganske lovende og umiddelbart som en perfekt sommerbog.
Hmm… og så overvejer jeg altså også lidt at læse 50 Shades of Grey efter at have fået den anbefalet af flere veninder + hørt en masse om den rundt omkring. Har med gru, forargelse og begejstring læst O’s historie, Mandelen, 100 tag med hårbørsten før sengetid og diverse Anaïs Nin noveller, så det er heller ikke fordi jeg er for sart eller bonert til genren, men vil meget gerne høre fra de af jer, der har læst den (og evt. 2’eren og 3’eren) om den er go eller no go??
Og fortæl endelig om hvad I læser/skal læse i ferien!!
My stack of literature for the next three weeks of vacation :)

