Den trofaste læser vil vide, at jeg er lidt af en håndcremejunkie. Ikke så meget fordi jeg har en særlig faible for håndcreme, men desværre blot af den kedelige årsag, at jeg har tørre poter. Sådan på den helt ekstreme måde. Derfor har jeg (som nogle af jer nok så et lille udsnit af for en måneds tid siden på bloggens Facebook) en helt uhyrlig stor samling håndcremer efterhånden. Jeg stiftede bekendtskab med ovenviste fra Purely Professional for nogle måneder siden og den er siden blevet en rigtig god ven og allieret i arsenalet mod tørre hænder.
Indtil nu har man ‘kun’ kunnet få Repair Cream 1 i en køn dåse til natbordet eller badeværelset, men fra nu af findes den også i en taskevenlig tubemodel, lige til at have med på farten og det skal fejres med en konkurrence, så sådan én kan 4 af jer vinde :)
Den er en sværvægter og ikke en man skal smøre på fingrene inden man vil kramme sin iPhone (eller andre blanke flader, der ikke er kønne med fedtfingre). Men den gør til gengæld virkelig jobbet. Og man kan nøjes med én enkelt daglig påføring. Den er nok bedst lige inden sengetid eller til en film på sofaen, så den rigtigt kan trænge ind og reparere og udrette små mirakler.
Og så må man gerne bruge den alle mulige andre steder end hænderne også. Tørre albuer, fødder, razor-burns, (børne)eksem, neglebånd osv. Den er nemlig bare sådan generelt god til tør, træt, belastet og irriteret hud bl.a. pga. det meget høje indhold af kamille og morgenfrue. Koncentrationen er så høj at blomsterekstrakterne rent faktisk har en effekt og ikke blot er noget der ‘pynter’ på etiketten og på ingredienslisten ;)
For at deltage i konkurrencen om én af de 4 Repair Cream 1 skal du:
- Skrive en kommentar til dette indlæg.
- Like Purely Professionals Facebookside hvis du har lyst, der bliver løbende postet spændende nyheder om skønhedspleje og endda også om indholdsstoffer og hvad de gør, så der er rigtig noget for skønhedsnørderne :)
- Konkurrencen slutter på søndag d. 22/7 kl. 12.00.
Sorry, this Give Away is for Danish residents only. But you can check this amazing Repair Cream out right here.
[sponsoreret]