summertimes

Hejsan fineste. Så er jeg tilbage på blogpinden igen efter en helt ualmindeligt dejlig ferie. Tak for at I har passet på bloggen mens jeg var væk :)

Billederne ovenfor (med undtagelse af det første) er fra feriens sidste dage, som vi tilbragte på Helgenæs (noget af det allernederste ‘dryp’ af Jyllands dryptud) i sommerhus hos J’s forældre. Inden da besøgte vi venner og lå i telt i skovene omkring Silkeborg og det har simpelthen bare været sådan en dejlig og afslappende tur. Ikke noget internet, ikke nogen computer. Masser af læsning, mange og lange ture (og der er jo bakker derovre på den anden side, så det er skam god motion), Uno-spilning med J’s niece, strandture, isspisning, fiskegrillning og kløen i myggestik (har ca. 8.000).

Var lidt vemodig i går, da vi kom hjem fra Odense – hvor vi havde sidste stop lørdag til søndag hos søde Jeanett – bliver nemt sådan lidt ‘nu-er-ferien-slut-melankolsk’, men det betyder nok blot at det var en dejlig tur og at det for en gangs skyld virkelig lykkedes mig at komme ned i gear. Det tog så også nogle dage, ahem…

I dag føles det dog ganske rart at være hjemme (og at have sovet i en rigtig seng!) og selvom der er tusind ting at gøre, så er det primært gode og sjove ting (går et travlt og meget anderledes efterår i møde) og der er tilmed alle de mennesker herhjemme, man har nået at savne og glæder sig til at se, så det er slet ikke så slemt endda ;)

I’m back home after a lovely and very relaxing vacation at the Danish countryside :)

(Visited 120 times, 1 visits today)

Skriv en kommentar

14 Kommentarer

  1. Der er bare heller ikke noget bedre end ren afslapning, uden nogen form for elektronik til at forstyrre freden :) Har selv været afsted i telt med kæresten mod Østrig, Italien & Tyskland – en dejlig & anderledes ferieform

  2. Hej Emily,
    Det lyder som en rigtig go ferie, og så havde I oven i købet godt vejr! :-)
    Vil egentlig også høre om du er færdig med dit speciale? Kan huske det var et interessant emne, som kunne være spændende at høre mere om.

    Tak for en skøn blog :)

    Hilsen Christine

  3. Hvilken salat er det på billede 8 og 9, hvis du altså har lagt den på bloggen? Hvis ikke, hvilke ingredienser? Den ser rigtig lækker og sommerog ud. MUMS!!:D

  4. velkommen hjem! lyder som om I har haft en rigtig skøn ferie :)
    Jeg glæder mig meget til at høre mere om hvad du giver dig i kast med arbejdsmæssigt her i efteråret – måske det værtsjob du var til casting på? Anyway så nyder jeg at følge med fra sidelinjen, og synes du er død-inspirerende! xx

  5. Du er bare så god til at tage billeder Emily! :-) Bliver så inspireret hver gang jeg klikker ind på din blog og dit lille lyserøde univers :-)

    Det må have været skønt bare at trække stikket ud :-)

  6. Årh, det lyder lækkert – og sikke nogle lækre billeder af den danske idyl! Bor ikke langt fra Helgenæs, men har aldrig været der.. måske man skulle hoppe på motorcyklen derud en aften?
    Jeg var en tur i Beijing i ferien og har selv lige lavet mit allerførste rejseindlæg… så hvis du (eller dine andre læsere) har lyst til at se en bid af den anden side af jorden, er der billeder af kinamandens land og kjoler på min blog :-) God sommeraften!