Sønderjysk Kaffebord på Roskilde

Den pop-up restaurant på Roskilde Festival, der hurtigst fik solgt alle pladser var Sønderjysk Kaffebord om søndagen. Tror allerede, der var udsolgt fredag morgen, så hvis man vil med på de spændende (og billige, dette arrangement kostede 50 kr!) pop-up restaurantoplevelser næste år, er det om at være vaks og hurtig fra festivalstart. Jeg havde heldigvis reserveret billet i forvejen hos den fabelagtige madformidling og kunne derfor sætte mig til et veldækket og mere end overdådigt kaffebord på festivalens sidste dag. Åh hvilken fryd altså. Gad virkelig godt en tur til :)

Jeg vil lade billederne tale for sig selv (jeg blev MEGET lækkersulten, da jeg lavede dette indlæg), men som I kan se, manglede der ikke noget og gutterne fra Det Danske Konditorlandshold, der stod for arrangementet, gjorde bestemt den fine sønderjyske tradition ære :)

Du kan læse lidt mere om hvorfor i alverden jeg dog var på festival for at spise lige her. Og så kommer der mere ‘Roskilde-mad’ her på bloggen fremover, oplevede og opdagede nemlig mange dejlige madsager, som jeg gerne vil dele med jer :)

Food porn from a marvelous cake event I attended at this years Roskilde Festival. Drool on ;)

(Visited 1.123 times, 3 visits today)

Skriv en kommentar

16 Kommentarer

  1. Ihh jeg er så bitter. Var ikke klar over man skulle bestille billet før lørdag og der var det hele jo udsolgt. Det ser helt vildt lækkert ud og er vild med at roskilde også kan være andet end støv og en ødelagt camp. Heldigvis fik jeg smagt en enkelt småkage som en veninde havde taget med. Nam!

  2. Jeg er fra Sønderjylland, og jeg har aldrig set et sønderjysk kaffebord, der er så gennemført. Så de gjorde ikke kun traditionen ære, de gjorde den bedre ;)

  3. Åhhhh, bliver også rigtig lækkersulten!! De ser virkelig lækkert ud og ihh så fint det er.. Det ligner jo helt det er nogle små “hapsere”, mums!! :)

  4. Det ser godt nok lækkert ud. Men hvor er æ striftorte, brødtorte, go’e raaj, pla’kach, kikskach, stopkach og alle de andre obligatoriske? Rugbrødslagkage, fedtkage, kys og klap og “ingenting’er”?
    Det der er for mig at se overdådigt kagebord, men sønderjysk ville jeg nu ikke kalde det.

  5. Kan se at andre sønderjyder allerede har været på spil. Men ja, det er nu ikke noget sønderjysk kagebord – jeg nævner fx bare de der macaroons? Men lækkert ser det ud!
    Glæder mig til at se mere mad fra Roskilde!
    Mojn :)

    1. Hehe… Har desværre aldrig prøvet den ægte vare, men det må jeg klart ved lejlighed :)
      Må dog lige sige til de rare konditorers forsvar at der altså VAR rugbrødslagkage, kiksekage etc. De havde blot lavet dem i minier og lidt anderledes udformet, så de er nok ikke lige sådan at genkende :)

  6. Hvor ser det bare lækkert ud! Vi ville også have været med, men kunne ikke finde det sted hvor man kunne købe billetter…??
    I programmet stod der ved Gloria, men ingen vidste noget med det sønderjyske kaffebord da vi spurgte.. øv
    Så hvor kunne man købe billetterne henne? – for så er vi en helt flok jyder som glæder os til næste år :D

  7. Ej, hold da helt op, hvor ser det lækkert ud!
    Tænk at der bliver gjort så meget ud af maden på Roskilde, det er da fantastisk.
    Håber du/I har en god ferie i solskin :o)

    Kh.

  8. Jeg var også til det arrangement, og hvilket sødt og idyllisk afbræk <3 Var 5% skuffet over, at det ikke var et rigtigt sønderjysk kaffebord og 95% glad og imponeret over nyfortolkningen med de fiiine kager og den lave pris!