opskrift: rösti

Når lige at diske op med denne uges ‘meat-free-monday’-opskrift her på falderebet. Det er super simpelt denne gang. Og billigt! Ikke desto mindre er rösti en lækker og nem hverdagsret og så er det selvfølgelig også dejligt som tilbehør til kød eller fisk. Her fik den dog lov at have hovedrollen i et måltid, der derudover bestod af salat.

Rösti til 2 personer som hovedret (eller til 4 som tilbehør)
4-6 store kartofler
2 spsk smør til at stege i (ok nok også lidt mere, alt afhængig af ens pande, olivenolie duer også)
1/2 tsk salt
Peber
1/2 tsk stødt basilikum

Skræl kartoflerne og riv dem groft. Pres væden ud af dem evt. mellem flere stykker køkkenrulle. Bred de revne kartofler ud i panden og tryk dem til. Drys med salt, peber og basilikum og steg den ca. 5-7 min. på hver side.

bloglovin

(Visited 2.713 times, 4 visits today)

Skriv en kommentar

20 Kommentarer

  1. Det er simpelthen for dårligt, at jeg endnu ikke har forsøgt mig med at lave rösti endnu – det lyder jo pinligt nemt, og er sikker på at det ville være et hit rent smagsmæssigt. Må altså snart igang! (:

    – Anne

    1. Uh, det lyder også godt! Ja, variationsmulighederne er jo nærmest uendelige, så fedt med jeres tips og varianter! :)

  2. Hvis man vil spice det lidt op, så kan man lave rodfrugts-rösti i stedet. En blanding af gulerod og pastinak er en favorit herhjemme, og så krydret med de krydderurter som man synes passer til resten af måltidet. Et andet lille tip er at de kan fryses og varmes i ovnen, som hurtigt tilbehør (de er dog aller bedst frisklavede, man kan godt smage forskellen).

  3. Dejligt at se at nogen tager det med kødfri dag alvorligt. Jeg er netop i gang med speciale om hvordan man kan fremme et mere bæredygtigt kødforbrug – så det er rart at se at det allerede findes hos nogle :) og at du så samtidig får nogle rigtig lækre ting ud af det er et plus – jeg skal hvert fald have röstien til aftensmad, det er helt sikkert :)

    1. Hehe… det er vist lidt et religionsspørgsmål. Jeg siger nej, men vi er altså lige gode venner om du smækker et par æg i eller ej ;)