Så blev det tid til endnu en omgang ‘Meat Free Monday’ og denne gang er der en ‘spelt-otto’ på menuen. Altså en risotto, men lavet med speltkerner i stedet for risottoris.
Spelt-otto til 2 (og lidt til frokosten dagen efter)
4 fed hvidløg
2 løg (eller fire skalotte-)
3 gulerødder
En halv bakke svampe
Ca. en l grøntsagsfond/-boullion
Reven skal fra 1 citron
1 glas hvidvin
Persille
Timian
Revet parmesan (en lille håndfuld omtrent
Speltkerner – ca 200g, skyllede
- Hak løg og gulerødder i tern og steg dem i olie i en sauterpande.
- Rens og steg svampe på en pande ved siden af. Hvis må er doven kan de sagtens smides med alt det andet.
- Hæld speltkernerne i og lad dem stege lidt med.
- Hæld hvidvinen i og lad den dampe væk under omrøring.
- Herefter hældes fond i et par dl ad gangen og det koges væk/ind som med vinen.
- Det tager ca. 20 min før kernerne er møre. Smag undervejs og hvis det er ved at blive meget salt, så erstat den resterende fond med vand.
- Hen i mod slutningen kommes citronskal i.
- Lad den færdige ret være lidt ‘tynd’ og jævn med lidt reven parmesanost. Vend urterne i lige før servering.
I den på billederne er der kommet gul peberfrugt i, i mangel af gulerod og så er der også røget lidt cherrytomater i til sidst.
Se evt. opskriften på rigtig risotto her. Den kunne også være et hit til en kødfri dag :)
Our ‘Meat free Monday’ dinner: A Spelt-Otto = Risotto with spelt instead of rice.
that looks delicious
http://lavieenliz.com
wauw, du laver altså det lækreste mad :)
http://EBAYxGOODIES.blogspot.dk
Sikke en god ide… Det havde jeg ikke lige overvejet, at man kunne – det skal prøves :-)
Hvor ser det godt ud. Jeg har selv prøvet at lave risotto på speltkerner. Det blev også okay, men kan nu bedst lide det med de hvide ris.
hvor ser det lækkert ud, det må jeg lave i morgen aften, har nemlig en pose speltkerner, jeg ikke ved hvad skal bruges til. Mange tak for inspirationen :) Din blog er min absolutte favorit, keep up the good work.
Kh Katrine
Mmm, det lyder lækkert – det skal helt sikkert prøves en dag :)
Hvad har du ved siden af? Almindelig salat?
MUMS!
http://www.johanneblog.dk
Jeg bliver simpelthen lige nødt til at skrive og sige tak, fordi du har delt den her opskrift! har lige lavet det til aftensmad og det er altså bare virkelig lækkert :-)