Jeg har i løbet af den sidste uge puslet lidt med et par små indretningsprojekter. Ikke noget banebrydende, men bare de der små ting, der gør at det hele ser lidt bedre ud og ikke desto mindre gør alting nemmere at gå til og mere overskueligt. Ovenviste mini-garderobe i mit kontor er et godt eksempel.
Vi har et stort rum, der fungerer som kombineret fælleskontor og garderobe. Vi har hver et stort skab (se mit inden det fik døre på lige her) og hver vores hjørne med skrivebord, stol etc. I forbindelse med at jeg rydede ud til weekendens tøjsalg, blev jeg opmærksom på hvor nemt man glemmer tøj, så snart det ikke ligger allerøverst eller hænger længst fremme i skabet. Og det er synd og skam. Derfor har jeg nu fået et lille tøjstativ (Turbo fra Ikea), der står fremme henne i mit kontorhjørne, sådan at jeg nemt kan overskue og blive inspireret af tøjet på det.
Det er ikke tanken, at det skal være overlæsset eller at det skal bruges til decideret opbevaring, men snarere at der skal hænge 15-20 stykker tøj derpå. Både nyt og så noget af det gamle, man ellers glemmer at gå med og som nemt ‘drukner’ i skabet, sådan at jeg bliver opmærksom på det igen. Og så planlægger jeg at bytte det løbende med det i skabet, sådan at jeg bliver bedre til at gå med alt mit tøj.
Og findes der noget der er pænere eller pynter bedre end et stativ med smukt tøj? Jeg tror det ikke… ;)
I recently made this tiny wardrobe for display in my office, to be able to get inspired by new clothes as well as remember to wear some of the older pieces. I circulate the clothes on the rack with some from my closet every once in a while.
Hvor er stativet fra? :)
Hej Line!
Det står i teksten ;)) Turbo fra IKEA
Præcis :)
Det var dog en virkelig god (og dekorativ) ide! Du har så evig ret – proppede hylder og bøjlestænger får alle de fine ting til at forsvinde i mængden. Tak for god inspiration ;-)
Det var så lidt :)
Dejligt at det kan bruges!
Glimrende ide. Tænker da også, at det er en oplagt ide til fast blog-indlæg – når stativet skal fornyes. Hvad er nyt og hvad er fundet frem fra gemmerne. Bare en ide :)
Ja, god idé, dét må jeg prøve at huske :)
Jeg overvejer selv at købe netop det stativ, da dem jeg har er meget ustabile. Synes du dette her virker stabilt og robust? Fin løsning ellers :-)
Det mest stabile og robuste jeg har oplevet. Især til den pris (250 kr). Har tidligere haft nogle af de der 100 kroners fra JYSK/IKEA og de kan ikke holde til noget, men dette er super :)
Fedt! Så er det vist tid til en udskiftning :-) Tak
Hej!
Hvor er det nu du arbejder? :)
Jeg arbejder for mig selv lige nu :) Med bloggen og så som freelance (mad)stylist og fotograf + jeg laver fjernsyn for TLC. Fra oktober starter jeg også på et deltids pr-job :)
Hvor er din smukke smukke stol fra? Jeg er helt forelsket i den :-)
Det er en jeg har fået fra min mormor, da hun flyttede på plejehjem. Ved ikke hvem der har designet den, men kan lige prøve at høre hende ad. Men det er sådan en 1960’er sag, så du skal nok på lauritz.com eller lignende hvis du skal finde en :)
Stolen er en duba-stol. Fra møbelfabrikken Duba. Ved det da jeg selv har et par stykker;-)
Super fint indrettet. Elsker de der skotøjsæsker med billeder på:)
Takker :)
Kæft, det er smart! Det kræver dog selvfølgelig lige, at man har plads en masse (høhø), og det er ikke lige et problem, jeg går og døjer med… ;)
Ja, det er jo lige det ;)
Jeg har også tit overvejet at få et stativ jeg kan hænge noget af mit tøj frem på, så der kommer lidt mere rotation i det. Men da der ikke er plads i soveværelset og jeg ikke tror manden gider at se på det i stuen, må jeg nok undvære :(
Æv, da også. Måske bare et lillebitte et ? ;)
Må man spørge, hvor du har købt dine vaskeribøjler henne? Jeg er nemlig selv på jagt efter nogle :)
Må man spørge, hvor du har købt dine vaskeribøjler henne? Jeg er nemlig selv på jagt efter nogle :)..
Hmm… ved det faktisk ikke helt. Har aldrig rigtig købt bøjler. Nogle er fulgt med når jeg har købt tøj, nogle har jeg fået når tøjet har været til rens etc. Beklager at jeg ikke er til den store hjælp… :)
Hvad arbejder du som Emily?
Se svar til Anne, der har spurgt om det samme, længere oppe :)
Undskyld, det havde jeg slet ikke set, man må huske at læse de andre kommentarer også (-; Men det lyder nu ret spændende, det du går og leger med i dagligdagen!
Det er bare helt ok :) Det var bare nemmere at henvise til det andet svar end at skrive det hele igen ;)
Og ja, jeg har det også ret skægt med det :)
Ville ønske jeg havde plads til sådan et i min lejlighed – det ser så smukt ud! :)
Jeg må igen indse at jeg har AAAAALT for meget tøj. Jeg ville ikke kunne finde ud af at have mit tøj på stativer, selvom vi har masser af plads i huset. HM. Må se at finde nogle, der vil aftage mit tøj. Har bare så meget fint, men “alle” er alt for store… Buuuhuuu! Ellers er det godt nok en god idé. Jeg er vildt imponeret over hvad du kan finde på at lave. :)
Men det er også kun lidt af mit tøj, der er på stativ, resten er i skabet :)
Og mange tak :)
Eej, hvis du nogensinde skulle få lyst til at sælge glimmerstøvletterne i vindueskarmen, og hvis det er en størrelse 37(??), så må du endelig sige til :D Hehe.
Jeg synes, det er en super fed idé, at hænge noget af det lidt ældre tøj fremme, så man ikke glemmer, at man har det.
/Stine
Det er en virkelig cool idé med billeder af skoene uden på æskerne! (:
//Maria Silje
http://www.hairbymariasilje.dk/konkurrence-give-away
Hej Emily,
går og overvejer at købe det fine tøjstativ på fredag, jeg ville lige høre dig om det er muligt at justere i højden?
Tak for en super blog ;)
Det kan det ikke nej… :)
Hej Emily. Ved at denne post er gammel, men hvor er din dejlige skrivebords/ kontorstol i uld/træ med armlæn fra?
Stolen er en duba-stol. Fra møbelfabrikken Duba :)
Hej Emily,
Håber du har lyst til at svare, selvom det er et gammelt indlæg. :) Jeg har googlet, og googlet forgæves for at finde ud af hvor man kan få fremkaldt billeder i polarid format, som du har på dine fine skoæsker. Jeg har et program der kan lave billeder om til polarid format, men hvor kan jeg få fremkaldt disse, uden at det koster en bondegård? Håber du kan hjælpe.
Med venlig hilsen
Jung
Det kan jeg desværre ikke hjælpe med. Jeg tager dem med et rigtigt Polaroidkamera og får dem derfor ‘fremkaldt’ på stedet, når jeg har taget dem. Håber at du finder en løsning :)
Hvis du vælger at købe et rigtig Polaroidkamera kan du købe film hos The Impossible Project :)