
Vi har et stort rum, der fungerer som kombineret fælleskontor og garderobe. Vi har hver et stort skab (se mit inden det fik døre på lige her) og hver vores hjørne med skrivebord, stol etc. I forbindelse med at jeg rydede ud til weekendens tøjsalg, blev jeg opmærksom på hvor nemt man glemmer tøj, så snart det ikke ligger allerøverst eller hænger længst fremme i skabet. Og det er synd og skam. Derfor har jeg nu fået et lille tøjstativ (Turbo fra Ikea), der står fremme henne i mit kontorhjørne, sådan at jeg nemt kan overskue og blive inspireret af tøjet på det.
Det er ikke tanken, at det skal være overlæsset eller at det skal bruges til decideret opbevaring, men snarere at der skal hænge 15-20 stykker tøj derpå. Både nyt og så noget af det gamle, man ellers glemmer at gå med og som nemt ‘drukner’ i skabet, sådan at jeg bliver opmærksom på det igen. Og så planlægger jeg at bytte det løbende med det i skabet, sådan at jeg bliver bedre til at gå med alt mit tøj.
Og findes der noget der er pænere eller pynter bedre end et stativ med smukt tøj? Jeg tror det ikke… ;)
I recently made this tiny wardrobe for display in my office, to be able to get inspired by new clothes as well as remember to wear some of the older pieces. I circulate the clothes on the rack with some from my closet every once in a while.




