“forebyggelse fremfor helbredelse”

For en uges tid siden var jeg på besøg i Purely Professionals laboratorier nord for København. Ud over at spise (lækker!) frokost med de søde søstre Julie og Cecilie, der står bag Purely Professional, så fik jeg også en rundtur i familevirksomheden og en god snak med pigernes far Ole, der som en af husets kemikere, kunne lære mig en masse mere om både duftstoffer, silikone og sulfat.

For det der med duften er noget svært noget. Jeg kan jo godt lide at tingene dufter af lidt. Gerne noget ‘naturligt’ og endelig ikke for voldsomt. Bare et lille hint af ‘noget’. Omvendt er jeg storforbruger af skønhedsprodukter og har ikke den fjerneste lyst til at blive parfumeallergiker, så jeg er ret opmærksom på at bruge så få produkter med parfume som muligt (ideelt set ingen ud over selve min parfume, som jeg sprøjter på tøj/hår).

Jeg har en del veninder, der slet ikke tåler parfume, duft, æteriske olier eller aromaer af nogen art og for dem + vi der ikke vil eksponere os så voldsomt for parfume, at vi også ender med allergi, synes jeg det er så lækkert at der findes luksuriøse, men skånsomme produkter som PP. Så selvom jeg altså kan savne det store badeduftorgie lidt, så er jeg ved at lære at nøjes med min parfume, som parfume og så lade det andet være noget der generer hud/hår og miljø mindst muligt. Less is more ;)

Generelt blev det jeg tog med mig, at det skal handle om at forebygge fremfor at helbrede. Lade være med at bruge unødigt meget parfume, for at undgå allergi. Lade være med at maltraktere håret eller ansigtet med skrappe sæbestoffer for derefter at forsøge at ‘lime’ skaderne med silikoneholdige produkter og lignende. Og i stedet søge at skabe de optimale forhold for at hud og hår bibeholder eller kommer tilbage til den naturlige/optimale tilstand.

Det er et spændende og udfordrende projekt den familieejede skønhedsplejevirksomhed er i gang med. Udfordrende bl.a. fordi det er svært at lave produkter uden eksempelvis sulfater (det er normalt sulfat, der får shampooen til at skumme) og fordi det er svært at lave produkter uden parfume, der stadigvæk ikke må lugte ‘dårligt’ (noget man ellers kan sløre med parfume) i sig selv. Men PP er kompromisløse i forhold til deres benspænd om at lave lækre produkter med stor virkning, der samtidig er super skånsomme. Men det lykkes jo heldigvis, bare spørg mit hår og mine hænder ;)

På nogle af billederne ovenfor kan I spotte mine favoritter. Ikke bare blandt Purely’s produkter, men på badeværelseshylden generelt. Alleryndlings er Shampoo 0, Conditioner 2 og Repair Cream 1!

HUSK i øvrigt at I er mere end velkomne til at stille spørgsmål til PP’s produkter eller nogle af ovenstående emner. Hvis ikke det er noget jeg kan svare på er jeg sikker på at Julie, Cecilie eller Ole vil hjælpe :)

Følg Purely Professional på Facebook for nyheder, konkurrencer m.m.

Some pics from a visit at amazing Danish beauty brand Purely Professional. PP uses no perfume and strive to make luxurious and effective skin and hair care without all the harmful chemicals.

bloglovin

[sponsoreret]

(Visited 554 times, 1 visits today)

Skriv en kommentar

33 Kommentarer

  1. Hej Emily,
    jeg er helt vild med dit nye hår, og jeg vil rigtig gerne have det selv! Jeg tænkte på hvor meget det kostede, og hvordan du forklarede til frisøren hvordan du vil have det?:-)

    1. Hej Laura,
      Jeg blev klippet hos Beauty Avenue af Kendra (mener jeg at hun hed, en amerikansk pige). Det kostede 650, du kan læse mere her: http://beautyavenue.dk/aveda_hair_cut_styling.html

      Jeg bad om at få klippet spidser og tyndet ud i mit tykke hår. Og så bad jeg om at få klippet en masse op i det for at fremhæve mine fald/krøller. Det kan man ikke se på billederne fra sidste uge hvor det er føntørret glat, men det ser (også) rigtigt fint ud nu hvor det er blevet vasket og krøller igen.
      Skal nok lave et indlæg om det snarest :)

      1. Hej igen, så lige dit fine indlæg om ombre-hår (og tak for de pæne ord). Hvis det er ombre-looket du tænker på, så er mit mere eller mindre kommet af sig selv. Havde lyse reflekser i håret for 3 år siden og det er ‘bare’ dem jeg har ladet gro ud/ned + så hvad sol/rejser/vand etc. gør ved håret i løbet af tiden. Men ved at man sagtens kan lave det hos frisøren også. Men ring lige og spørg frisøren om de har prøvet det før og ellers så vælg en der har ;) Og så tag endelig billeder med af hvad det er du vil have, altid nemmere sådan.

  2. Jeg er så rørende enig med dig, Emily! Der er ingen grund til at bruge alle de parfume-produkter, fordi det netop kan ende galt. Jeg er ikke konstateret parfume-allergiker, jeg har faktisk aldrig i hele mit liv har nogen form for allergi-problemer! Men min tolerance-tærskel er uden tvivl mindsket med årene. Jeg er stor-forbruger af skønhedsprodukter, og har aldrig rigtigt skænket parfume-allergi en tanke, men det er jeg simpelthen en nødvendighed idag. Min hud er blevet meget sensitiv og reagerer nemt på produkter, der indeholder parfume. Derfor er det så fedt, at der findes mærker som PP, så man kan følge de sædvanlige skønhedsrutiner uden at bekymrer sig. Min favorit er i øvrigt shampoo 1, som er genial til det fine/tynde hår ;-)

    1. Godt at høre. Den er min mor (der har helt anderledes hår end mig) også vild med :)
      Ja, alt det parfume er noget rod, men mit dilemma er at jeg synes det dufter så frygteligt godt ;) Har det lige sådan med vaskemiddel. Køber noget uden parfume 9 ud af 10 gange, men så den 10. gang må jeg altså bare lige have noget der dufter ‘rent’. Nå, så længe man tænker over det og primært bruger ting uden duft, så ender det hele forhåbentlig lykkeligt :)

      1. Åh, hvor jeg kender det. Jeg bliver ofte fristet! Men samtidig har jeg ofte oplevet at slå ud, særligt af cremer, fordi jeg har givet efter for fristelsen. Så mit kompromis er parfume og nogle gange velduftende skyllemiddel, som jeg aldrig har oplevet problemer med ;-) Resten skal til gengæld være uparfumeret.

  3. Jeg er helt enig, selvom helbredelse ikke er det helt rigtige ord at bruge, for allergi kan jo ikke helbredes. Man hænger på den, når den først er kommet.

    Jeg er selv parfumeallergiker og har ofte svært ved at finde lækre produkter uden parfume. Jeg synes især det er ret svært at finde stylingprodukter uden parfume, men jeg fandt frem til et andet dansk mærke, som hedder Ingredién da jeg ledte efter en krøllecreme. De har et stort udvalg af stylingprodukter – også uden parfume, og krøllecremen kan varmt anbefales.

    1. Tak for tippet, dem (og især krøllefidusen) må jeg bestemt kigge nærmere på. Dejligt at du har fundet noget, der virker på trods af parfumeallergi :)

  4. Hej Emily,

    Dette spørgsmål har ikke noget at gøre med PP, men omkring din skønheds-produkter ellers.
    Hvad bruger du af rens, tonic og dagcreme/natcreme?

    Mvh
    ps. elsker din blog og dit univers

    1. Tak :)
      Jeg bruger Purely Professionals ansigtsrens og så bruger jeg ellers produkter fra Aderma, La Roche Posay og Rudolph Care. Og økologisk mandelolie! Både til at fjerne make-up og som ansigtsolie :)

      1. Dejligt med nye ideer til ansigtspleje. Jeg vil anbefale hybenolie, som er et fantastisk produkt. Jeg bruger den fra Trilogy, Rose Hip Oil hedder det på engelsk. Olien er økologisk og jeg bruger den som ansigtsolie om natten. Huden bliver super blød og lækker.

  5. Hej Emily!
    I hope you speak english…
    I just found your blog and was amused by your name, my last name is also Salomon :) I live in germany! Love denmark! Have been there a few times as a kid and will definitly come back again soon!
    If you understand german, you could stop by on my blog.
    Laura

    buntesvomland.blogspot.de

    1. Hi Laura,
      English yes, german unfortunately not so much. But I will for sure stop by :)
      Hugs
      Emily

  6. Hej Emily
    Jeg kunne rigtig godt tænke mig at vide hvor man kan købe produkterne henne? Er det kun på nettet (og hvis ja, hvor så?) eller kan man finde dem i en butik så man eventuelt kan få lidt vejledning og pille lidt ved de forskellige produkter? :)

  7. Jeg har et spørgsmål.
    Jeg begyndte for ca. en måned siden at bruge shampo 0, hvilket gik fint de første 14 dage ca. Som balsam brugte jeg en uden silikone (ikke n af PP´s produkter, men en CG godkendt produkt).

    Herefter fik jeg en meget fedtet plet på toppen af hovedet og samtidig fik jeg noget der mindede om skæl, altså små hvide “skælagtige” ting, som var i min hårbund, de var samme sted som den fedtede plet, og det var kun et sted i hovedbunden (altså jeg havde ikke problemer i resten af hovedbunden),Jeg har aldrig før haft problemer med hverken fedtet hovedbund eller skæl. Mit hår er fint i det, men fylder meget, idet det krøller meget (proptrækkrøller).

    Efter at have døjet med den her fedtede plet/skæl i en periode på ca. 14 dage gik det i sig selv igen, og jeg har ikke problemer nu.

    Men jeg er lidt nysgerrig, hvad kan det mon skyldes? Det var måske også interessant at vide for PP.

    1. Hold da op hvor mystisk. Godt at høre at den er væk igen. Jeg har ingen idé om hvad det kan være, men er spændt på at høre om PP pigerne har et bud?

      1. Ja det er lidt mærkeligt.

        Jeg har efterhånden fundet ud af, at jeg stadig kan få nogle fedtede pletter (dog ikke i samme omfang som beskrevet i tidligere indlæg), hvis ikke jeg sørger for at få fordelt shampoen i hele hovedbunden, hvilket godt kan være lidt omstændigt.

        Samtidig ved jeg heller ikke, om det er meningen at shampoen skal i hovedbunden….?

        Min balsam sørger jeg for kun at komme i spidserne, så jeg kan rede mit hår ud.

        Glæder mig også til athøre om PP pigerne har hørt om lignende erfaringer :)

        Og forresten tak for en god blog :)

      2. Hej Annemette og Emily,

        Vi kan jo ikke sige noget med sikkerhed :-)
        Men det er velkendt, at hårbunden i en periode efter man skifter til en sulfatfri shampoo stiller sig ind til den nye tilstand. Herved kan forekomme en periode, hvor hårbunden fx overproducerer fedstoffer. Det lyder som om det godt kunne væres sådan en situation, da det jo er gået over igen.

        Hvis du (eller andre) har flere spørgsmål ang. Purely eller hud/hår/indholdsstoffer så er vores mail altid åben :-)
        info@purelyprofessional.dk

        VH Julie

  8. Jeg synes du har mange sponsorerede indlæg. Flere og flere..
    Håber ikke du ‘glemmer’ at skrive nogle af dine egne ting – dem kan jeg bedst lide :)

    1. Hej Anna,
      Der er 30-45 ‘almindelige’ indlæg om måneden mod 4-6 sponsorerede indlæg om måneden. Så der er langt flest af ‘mine egne ting’ :)
      De sponsorerede handler også om ting jeg holder af eller finder interessante og som ofte også er en fed konkurrence til jer :)
      Knus
      Emily

  9. Hej Emily

    Det er første gang, at jeg sådan giver mig til kende. Først og fremmest elsker jeg at følge med på din blog – det er et smadderhyggeligt univers :o)

    Jeg har tænkt meget over alt det her hårhalløj, og jeg tror sulfatfri shampoo er godt for mit noget genstridige hår. Jeg var ret begejstret, da jeg så, at der var kommet en treatment fra PP, for jeg har i mange år været én af dem, der har afbleget mit hår. Jeg har som dig nu fået fint ombre hår, men det nederste er selv sagt ret ødelagt, fordi det er afbleget.
    Jeg kan ikke finde den treatmentsag inde på PP. Ved du, om det er fordi, den ikke er kommet i salg endnu eller…?

    Kh.
    Line

  10. Jeg er begyndt at bruge shampoo uden sulfater, da det gør mit hår meget lækre, men har endnu ikke prøvet pp. Det er da være min næste shampoo

  11. Hej.
    Jeg vil da gerne stille et Purely Professional. :)
    Hvilken dagcreme er deres bedste i solen?
    Der er noget med, at der kommer en dagcreme med 70% uva-beskyttelse medio maj.
    Kan du/de sige noget om den?
    VH
    Gitte