
Jøsses, så blev det fredag igen. Hører nok til et fåtal, der ikke synes at fredag er det allermest fantastiske. Bevares kan godt lide fredag og weekend i særdeleshed, men det kommer som oftest lidt bag på mig, at det allerede er fredag igen og at endnu en uge er spolet forbi, i hvad der føles som super fast forward.
Nå, nok klynkeri, jeg har haft en fabelagtig – omend noget hektisk – uge med start på mit nye job som kommunikationsblæksprutte hos Meyou, arrangementer, middagsaftaler og undervisning alle aftenerne (skal vist prøve at sparke et par ‘fri-aftener’ ind i næste uge, set i bagklogskabens lys) og så er der jo også en lille blog og lidt maskineri rundt om den, der skal passes. Og en plettet hund og en kæreste. Ham kæresten er jeg i øvrigt ret så vild med. Vi har snart kendt hinanden i umindelige tider (apropos det med at tiden går hurtigt) og jeg er stadig lige pjattet med ham. Føler mig heldig!
Min weekend står på venindehygge i aften, Femina-messe i Forum i morgen eller søndag og så skal jeg til reunion med min gamle folkeskoleklasse i morgen aften. Vi plejer altid at have det mægtig festligt, så glæder mig. Og så skal vi i øvrigt overhovet ikke ind på hvor længe siden det er jeg gik ud af skolen, host host ;)
Er håbløst bagud med at svare på kommentarer, gør det så snart lejligheden byder sig. Hver og en er dog læst og lige så værdsat som altid!
Klem og god fredag <3
ENGLISH RECAP: Wow, friday yet again. I really feel like the weeks are just zapping by at the speed of light. At the same time I’m enjoying everything happening at the moment (just started a new and exciting job this week among other things) as well as everything else I’m blessed with, so I’m not really complaining. I’d just love an extra hour a day or so ;)
