I går var jeg til pressevisning på Gina Tricots forårs-/sommersager (det der begynder at komme i butikkerne til februar) og der var mange fine ting i blandt. Bl.a. ovenviste vest, der lige akkurat er hvad jeg mangler i min garderobe.
Når man har en border collie, så bruger man en ganske pæn del af sin tid med hunderelaterede aktiviteter, bl.a. rigtig mange gåture (det er også svaret til de af jer der spørger om hvad jeg dyrker af motion – har en fabelagtig personlig træner i Penny ;)). Nå, men på de her gåture og til hundetræning, så ligner jeg ret så meget af tiden – med Jonas ord – en naturvejleder. Har tidligere ødelagt for mange par pæne sko (RIP bl.a. to par New Balance), jeans og jakker på den konto og har derfor overgivet mig til Fjällräven og deslige.
Men min forfængelighed er bare ikke rigtig glad over det valg. Slet ikke når førnævnte skurkagtige kæreste driller ‘naturvejlederen’ endnu mere og skæmter med, at vi skulle tage et ‘dagens’ til bloggen i min Fjällräven uniform (frilufts-Emily synes det lyder som et hit, men ikke mode-Emily).
Inden det her stikker helt af i spaltede personligheder, må jeg hellere komme til sagens kerne: Jeg tænker at jeg skal have en ekstra garderobe. Eller bare lidt ekstra ting, som bl.a. ovenviste vest. Noget som rent faktisk duer til hunderiet og er praktisk med lommer og ikke går i stykker, når man kigger på det (eller dør af at blive snavset), men samtidig heller ikke er noget, jeg ville være flov over at gå en tur op og ned ad Strøget i.
I må endelig tippe mig, hvis I kan komme på flere af den slags ting. Har allerede disse støvler fra LaCrosse, der også passer godt ind i temaet. Pæne jeans med lommer, veste, gummistøvler (helst korte/jodphurs), parkaer, huer og handsker, oilskinsjakker og deslige. Så kan det være jeg rent faktisk tør at få taget et dagens på lufteturene af og til også ;)
Hov, og så til det egentlige spørgsmål: Jeg planlægger at generobre mit køkken i weekenden og vil høre om der er noget I går og savner opskrifter på? Meat-free-monday skal så afgjort på tapetet igen (beklager de sidste par ugers fravær), men hvad savner I ellers? Honningkagehjerter? Farseret karpe? Sunde salater? Flere snacks? Den vildeste chokoladekage?
ENGLISH RECAP: I’d really love to own more clothes like this vest from Gina Tricots SS13 collection. Chic yet very compatible with walking and training my border collie Penny.
And then I’d like to know which recipes you miss on the blog? I plan to spend a great deal of my weekend in the kitchen, but would love some inspiration and wishes for recipes :)
