Eilat

Hejsa fra Magic Palace (og jo, her er ret magisk, især morgenmadsbuffeten!… og sengen som ikke vil slippe mig) i Eilat. Jeg er helt slut i hovedet efter en mageløs dag, men om ikke andet kan jeg altid dele lidt billeder med jer. Jeg har svømmet med semi-vilde delfiner i dag og det var bestemt en hel-vild oplevelse! Har stadig ikke helt fordøjet, at jeg har været så tæt på de fantastiske dyr.

Derudover har vi spist dejlig frokost, besøgt grænsen til Egypten og været forbi en kæmpe smykkebiks, der havde alt hvad hjertet kunne begære (skulle det være en gigantisk rubin indfattet i en guldring og omkranset af et kilo brillianter?), selvklart også ‘Eilat-stenen’ i alle former og faconer. Desværre lidt over mit budget… Jeg er afsted på blog-/pressetur med meget søde Josefine og Angela (som I kan se ovenfor, ca. 8 toner brunere end jeg tsk tsk…) fra Sverige og når vi rammer Tel Aviv på torsdag er der endnu et par svenskerinder, der joiner. Så hvis jeg begynder at blogge på svensk ved I hvorfor ;)

ENGLISH RECAP: Hello from truly magical Magic Palace in Eilat. Today I’ve enjoyed the most spectacular and delicious breakfast buffet at the hotel and swimmed with semi-wild dolphins. While the latter was by far the most memorable experience (and I sooooo want to do it again) both are worth mentioning and coming to Eilat for ;)

bloglovin

(Visited 377 times, 1 visits today)

Skriv en kommentar

0 Kommentar

  1. Sikke nogle smukke billeder…

    Jeg kan godt forstå, du ikke helt har fordøjet svømmeturen med delfinerne. Det er en helt særlig oplevelse!

    Nyd resten af dagene :-)

    – Caroline

  2. Wow det ligner bare det mest idylliske sted på jorden! :) Taget i betragtningen af at jeg sidder i en lille kold lejlighed og kigger ud i det kolde og fugtige mørke :)

    1. Haha… ja jeg suger også til mig af lys og varme inden den står på 4 måneders dansk vinter ;)

  3. Nej hvor sjovt, det ligner PRÆCIS det samme sted jeg var i Eilat i foråret, de er fantastiske de delfiner, jeg dykkede med dem, så fin en oplevelse, og også bare selve haven, den føles som et lille stykke af paradis!

    Fortsat god rejse,
    Christine

    1. Ja, det har sikkert været der, rigtig, rigtig dejligt sted. Sådan en hyggelig og afslappet atmosfære og rigtig dejligt at de behandlede alle dyrene så godt. Både dem i vand og på land :)

    1. Det var i Rødehavet (altså i selve havet) med fri udgang :) Tror han syntes det var hyggeligt med fisk og turister. Det er et ret fantastisk sted hvor de fodrer delfinerne og ellers ikke træner dem eller blander sig i deres gøren og laden. OG som turist må man ikke røre delfinerne, da jeg var ude at dykke med dem, svømmede de ind i mig, men det er ikke tilladt at røre igen. Så alt er helt frivilligt for delfinerne. Lige et sted efter min næse :)

    1. Det var også en meget speciel og fantastisk oplevelse. Og rigtig fedt at det var med halv-vilde delfiner og ikke nogen i et bassin :)

    1. Jeg er også bare så taknemmelig over at få et ekstra skud sommer, suger virkelig til mig og lader op :)

  4. Du må simpelthen lave en rejseguide om Eliat – ser på spændende og fantastisk ud :)
    Nyd det!

    1. Vi skal desværre allerede videre i morgen, så der bliver nok ikke nogen decideret guide til Eilat, men skal nok lave en slags ‘adresseliste’ til alle de steder vi har besøgt, når jeg kommer hjem igen :)