Outfit details: Skirt and jacket Zara// shirt Tommy Hilfiger (gifted)// shoes Adidas// scarf Besos// earrings Julie Sandlau// bag Balenciaga// gloves Markberg// sunglasses H&M
Jeg er en hund efter mønstermix og er ikke bleg for at gå planken ud og hoppe i leopard, paisley og camouflage på én gang. Og lidt blomster på solbrillen sågar. Bare så man ikke er i tvivl om, at jeg mener det ;)
Hvis man har lyst til at eksperimentere med mønstermix, men synes det er lidt angstprovokerende at kaste sig ud i at skulle koordinere så mange farver på én gang (for det er det, det handler om), så er her et par tips til at komme i gang:
- Klassisk leopard går til stort set alt og det samme med camouflage (selv ‘svære’ mønstre som blomster). De to mønstre sammen (og resten i sort/anden mørk farve) er også altid et hit og et ret sikkert sted at starte.
- Sammen med de forskellige mønstre er det en god idé at have en eller flere flader/beklædningsgenstande, hvor øjet kan finde ro. Så gerne en ensfarvet jakke/ ditto jeans eller lignende. Og gerne i samme farve som en af de dominerende farver i et af mønstrene.
- Blomsterprint er oftest lidt sværere at mikse ind, da det er et lidt kaotisk print. Skab en kontrast til et vildt blomstret skørt med en sort- eller blåstribet klassisk bluse. Og/eller en camouflagejakke.
- Mønstermix er ikke meget anderledes end at sætte farver sammen, så se efter om de dominerende farver i de mønstre du vil sætte sammen, passer sammen og/eller skaber en køn kontrast.
- Hav gerne et eller flere fikspunkter i outfittet og en rød tråd. Ovenfor er Paisley skjorten eksempelvis udgangspunktet, den mørkeblå farve fra den, går så igen i jakken og det røde spejler sig i skoene. Camouflage og leopard bliver således kontraster til et ellers afstemt look.
Og så dagens vigtigste tip: Lad være med at gå rundt om Søerne i København mellem jul og nytår i bidende frost iført florlet og transparent skjorte. Det var koldt. Meget, meget koldt.
ENGLISH RECAP: I love mixing patterns and I’m not afraid to wear three different in one outfit. The more the merrier ;)
Sikke et skønt outfit! Og de røde sneakers er bare et ekstra touch! Mønster-amok FTW – for det ser godt ud (hvis man gør det rigtigt) ;)
Hvor ser det godt ud! Trøjen og halstørklædet er vildt fede! :-)
http://www.johanneblog.dk
Årh, hvor fedt med de røde sneaks til – specielt nu, hvor der også er lidt røde detaljer på blusen!
Elsker kontrastsneaks!
Er simpelthen nødt til at komplimentere Pennys halsbånd, hvor er det fint! Hun er ved at være en fin voksen dame at se på :)
Super fede sneakers! :)
You do wear this look VERY well…. Little bit jealous right now ;)
De sko er bare alt for fede… love them :)
Smukke Emily! Du rocker mønstermixet på totalt cool og casual vis!
Er halskæden også fra Julie Sandlau?
HAHAHAHA.. det sidste tip er det bedste! Lige da jeg så billedet tænkte jeg: “Hold da kæft, det må have været koldt”. Men det var det så åbenbart også.. :-)
Hilsen en frossenpind, der går med lange uldunderbukser og 3 trøjer lige p.t.